Ìinde
inde·adel| Ìinde | inde·adel |
Se også Ìinde (verb.)
adv. _ udtale »kort (med noter), jf. også K 1.3, K 4.4.
\ Ìogså ældre eç÷j; Çogså yngre e÷ñ, e÷j; Èdog eçj· $Storvorde; ¢også eçj· Han´Ø; £vsa. yngre eñ·; Àogså eñ· Sall, MØJy´NV, spor. i Syd- og Sønderjy.
[formen i $Fjolde vel påvirket af nedertysk innen]
1) om placering inden for (el. nær ved) bestemte rammer.
1.1) i alm. (typisk i forhold til overflade, hegn etc.). æ ¡höns ¡gjæk ¡eñ· i è ¡veñègor = hønsene gik inde i vinduesgården (dvs. en smal indhegnet have uden for stuehusets vinduer). Rømø (DF.XVI.134). de pa¡si¶èrèÛ ¡òsè, Ûæn ¡wa ¡eñ· i è ¡go¿r, men ¡de wa ¡sjɬèn = det hændte også, at den (dvs. møddingen) var inde på gårdspladsen, men det var sjældent. Thy. \ (spec.) = indendørs. a sku hòl mæ e·j, te a er kommen å mæ di hÉɶr kul¶ = (jeg skulle holde mig inde, til jeg er kommet af med) den her forkølelse (egl. stof´plur.). AEsp.VO. Haj ær òlti på Fa·r, både u·w å e·j = han er altid på færde, både ude og inde. Vends. pæ ¡voÏèsèn låwèt ¡haÏ·mªsko¿, ¡dæm· ¡så¿r di ¡gamèÏ ªmöj¶ ªeñ· ªí = Peder Olesen lavede Halmsko; dem sad de gamle (dvs. folk førhen) meget med inde. $Vodder. Naar det er Uvejr, kan man let møde det (ironiske) Udbrud: "De æ enda gaat Vejer i Dau" (= det er sandelig godt vejr i dag!) _ (svar:) "Jou, aa jou, tee væ enn i!" (= jo´jo, til at være indendørs i). Ommers. (talemåde:) ¡e·µ æ ¡bæ·dèr æn ¡uw· (= inde er bedre end ude), sagde ræven, han sad i læ under en harve. AEsp.Læsø.II.143. sø¡ri·nè æ èn gjæw¶ pi·©, å hon æ bæjst te ¡de eñ, te ¡uÛarªbejt æ hon it møÛ¶ be¡ve¿ñ = Sørine er en gæv pige, og hun er bedst til det inde (dvs. indendørs´arbejdet), til udearbejde er hun ikke meget bevendt. $Hundslund. a hòr fæ·st mæ hen te NÒÒrgor te ma¶j, å a ska wær både uw å e·j (= jeg har fæstet mig hen til Nørregård til maj, og jeg skal være både ude og inde), dvs. jeg skal ikke blot gøre pigearbejde inde, men også hjælpe til ude, især i høslæt, tørveskær og høst. AEsp.VO. ¡å¬¶ ¡dæçj¶ ¡ti¿ a ka ¡howsk, hå vi ¡hat èt ¡eçj (= al den tid, dvs. så langt tilbage, jeg kan huske, har vi haft det inde, dvs. haft rindende vand i huset), men de fleste Steder var det ude. $Gosmer. \ (også) = indenbords, sat til livs [spor. afhjemlet] (talemåde:) når æ bræñwin war eñ·, war a weÛ¶ uw·Û = når brændevinen var inde, var forstanden ude. *Ræhr.
1.2) spec. i forhold til kystlinje. dær ær ¨ kle§tba§kèr ¨ såm· ste·èr låñt eñ· i lañ¶ = der er klitbakker, nogle steder langt inde i landet. Kvolsgaard.F.13. Nɶr vi sku ha bø·ge e Huw¶s engg ve Stråj¶jen, sò sku der ju djaren ha wa pelt no Pròps ò no Plånkstøkker ¨ sam¶mel føst = når vi (fiskere) skulle have bygget et »(hummer)hus inde ved stranden, så skulle der jo gerne være pillet (dvs. samlet) nogle pæle og nogle plankestykker sammen først (fra hvad der var skyllet i land) (jf. props). Læsø (AEsp.GG.32). \ være inde = være i havn [spor. afhjemlet] Vore tanker gaar altid til dem paa havet, og naar det bliver storm, siger vi: "Det er enda nøj faale vejle, høj’ di enda væt vall iin" = (det er sandelig et skrækkeligt vejr; havde de bare været vel) i havn. Hards.
Forrige betydning - Næste betydning
2) om central placering (i forhold til beboelse og socialt liv).
2.1) i (el. ved) landsby, købstad (modsat omgivende land) [spor. afhjemlet] ¡wå©nªmæçj¶èn, di bru©t ¡ba©ªtöj ¡eç·j i ¡ålªbår¶è, mæn de hår vi ¡et ¡bru©t ¡hæ¿r = vognmændene, de brugte »bagtøj inde i Aalborg, men det har vi ikke brugt her(ude). $Storvorde. \ (hertil:) ligge/være ¡inde = aftjene værnepligt (opr. i hovedstaden, senere tillige i nogle købstæder) [vel < rigsmål]
2.2) i (el. ved) ejendom, i central længe el. centralt rum i gården, etc.; om opfattelse af (gradueret) centrum i en gård, se StudierDahlerup.34f. (jf. også Ìind 3.3). høwdern ær enj æn stånjstij åm mæjen = »høvederne er inde (i stalden) en times tid om middagen (for at blive malket, vandet etc.). Han. om middagen malkede vi dem ude (dvs. malkede køerne i marken), om morgenen og aftenen ¡målkèt vi dèm ¡iñ·. $Bjerre. haçj ær eçj· (= han er inde), dvs. i Rollingen (= stuehuset, jf. råling x); (modsat:) haçj ær u· (= ude), dvs. i Husene ell. Gaarden (= i udhusene el. på gårdspladsen). $Tolstrup. ¡fø·r nøt vi ¡åw a ¡viènªli·mè ¡iñèn = Før brugte vi (jf. nytte x) også »Hvenelimerne (= ´kostene) (ikke alene i Køkkenet, men også) inde, dvs. i »Dørnsken (= opholdsstuen). $Fjolde. ¡de hå æ misè ¡a¬è ¡sit ¡fa·r, skjæwt ¡fø· ¡eñ· po è ¡bow¶r = det har jeg minsandten aldrig set før, at tillave (jf. skæfte x) mad inde på bordet (i opholdsstuen; man gør det da ude i køkkenet!). Thy. \ faste forb.: binde (dyr) ¡inde (= sætte på stald for vinteren) se Ìbinde 2. _ være ¡inde = være hjemme [spor. afhjemlet] (fra remse:) dæ· vå iñè añè iñ· som o¬èmo·è = dér var ingen andre hjemme end bedstemor. ØSønJy. (talemåde:) "der ær e·n å tò·l om è te", sò· dreµ¶i, haçj wa jenèr eçj· = der er ingen at snakke om det med, sagde drengen, han var ene hjemme. $Børglum.
Forrige betydning - Næste betydning
3) (om tid) = oppe over; netop begyndt [spor. afhjemlet] (vejrregel:) tij¶n er e·j te å soo¶, nær wijben har to¶w ee¶g i ræjje = tiden er inde til at så, når viben har to æg i reden. AEsp.VO. no hå he¿stèn en· = nu har høsten inde, nu er det høstens tid. $Tved. di ¡hæ¿r ¡ti·r vi ¡no æ ¡eñ· ¡i¿ = de her tider, vi nu er inde i. $Ål.
4) med mere abstrakt betydning; i en række faste udtryk.
4.1) i forb. med verb. "være".
4.1.1) jorden (etc.) er inde = jorden er under dyrkning, i drift (modsat at den ligger brak) [spor. i ældre kilder fra Østjy´M og ´S samt ØSønJy] En Ager er inde, naar den dyrkes med Korn; ellers ligger den ude. Bjerre (Plesner.1818). Jorden er "inde", dvs. i Drift, i Modsætning til den Jord, der ligger "ud" til Græs. MØJy.
4.1.2) vandet er inde = det er højvande [spor. i Vends og VSønJy, desuden Fanø] Om almindeligt dagligt højvande sagde man: Vandet er inde. Men om højvande over det almindelige forårsaget af storm ¨ sagde man: høwwååj (= »højvande). Vends´SØ. Der var, som vi sagde, meget Vand inde. Det naaede helt op til Diget. ASørensen.VH.144. \ (også:) floden er inde = d.s. [jf. flod; spor. i HindstedH´Ø (Him)]
4.1.3) være ¡inde (i spil, leg) = være den, der skal "slå" el. lign. [spor. afhjemlet] må ¡æ v¶è ¡føst ¡eñ· om ¡å¬· i ¡añèr = maa jeg være først inde, mod alle I andre, naar der spilledes Pind. $Vodder. Når holdene var dannet (til rundbold), slog man ¨ plat og krone om, hvem der først skulle begynde, væ en·, som man kaldte det. Ommers (SprKult.XIX.16).
4.1.4) være (godt) ¡inde i (noget) = have indsigt i [< rigsmål; spor. afhjemlet]
4.1.5) være ¡inde på (noget) = være besluttet på; være overbevist om, sikker på; have en stærk fornemmelse af [spor. i Vends, Thy, Sall, Fjends og Ommers] han æ eñ· è¡po¿, han wÉl ¡sæ·l è ¡go¿r = (han er) besluttet på (at han vil sælge gården). $Torsted. han wa ¡eñ· è¡po¿, te de wa ¡få¿r, Ûæ wil ha gjow wås ¡rÉj· = han var overbevist om, at det var far, der ville have gjort os bange. Thy.
4.2) i forb. med andre verb.
4.2.1) binde (dyr) ¡inde (= sætte på stald, om efteråret) se Ìbinde 2.
4.2.2) have (korn, hø) ¡inde = have hjemkørt (efter høst) [spor. i Nord-, Vest- og Sønderjy] hå do æ ¡hy¿ ¡iñ· (= har du høet inde?), dvs. under Tag. Hards. væn vi så haj æ raw iñ, så kåm æ byk å æ hawè = når vi så havde rugen inde, så kom byggen og havren (dvs. så var det tid at høste byg og havre). ØSønJy.
4.2.3) holde ¡inde (med) = holde op [< rigsmål; spor. afhjemlet] \ (hertil vel også:) ær ¡snæv¶reñ no eñ· = er »snævveren nu inde, dvs. er I færdige med at småsnakke? *$Tved.
4.2.4) høre ¡inde (med) = holde op [vel forvanskning < pkt. 4.2.3] hør iñ· mæ di kon·stèr = hold op med de kunster! *$Vroue.
4.2.5) svare langt inde = svare undvigende [spor. afhjemlet] han ¡swå·r ¡nåwè ¡låñt ¡eñ·, an fik ¡æ§ ¡ræt be¡skej¶èn = han svarede noget langt inde, dvs. man fik ikke ret besked. $Ål.
| Ìinde | inde·adel |
| Sidens top | |
}){kind=link}