Çind·deleÌinde

ind·dige

verb. _ afvigende 2.sms.led: også ´di·©i MØJy´S. _ afvigende ptc.: ´dicht Fjolde; *´digt Sundeved.

[< rigsmål, jf. Çdige; spor. afhjemlet]

= rejse dige omkring (noget). haj hòr ejde·jè æ hi¶l O¶s Jy· = han har inddiget et helt »årsgøde (dvs. markskifte). Vends.

Çind·deleÌinde
Sidens top