ind·bindings´
indbindings·tid| ind·bindings´ | indbindings·tid |
subst. _ med sideformen indbindelse·nadver.
[< ind·bindings´ 1; spredt i ældre kilder fra SønJy´NV; syn.: indhøst·nadver]
I ¨ Arrild sogn bandt vi rugen ind først i august, når den var egnet, og det var indbindingsvejr. Det var en stor festdag, der sluttede med indbindingsnadver (rødgrød og steg; i nabobyen Rurup: sødsuppe og fisk). HvidingH (VSønJy). Indkørselsdagene var strenge. Tit blev det så sent, at Folkene til sidst måtte arbejde med Lygte. De fik ingen rigtig Middagsmad den Dag ¨ men Varmøl og Kage (= sigtebrød) og Varmølspunch. Når de var færdige, fik de Indbindelsesnarer, Vinsuppe og Flæsk. Derefter fik de Kaffe, Punch og Æbleskiver, og Måltidet endte ofte først efter Midnat. SJyAarb.1952.68. \ også kaldt: indbindelse·højtid. *FrøsH (VSønJy).
| ind·bindings´ | indbindings·tid |
| Sidens top | |