immer´i´gæld
impe| immer´i´gæld | impe |
præp., adv. _ med sideformen mod (altovervejende som præp.). _ udtale »kort (med noter)Ì}; sideformen udtales som 2.stavelse af hovedformen, dog oftest (pga. tryksvag stilling) med tab af evt. tonal accent, stød og længde (spec. forkortes uè > u el. o: ®muÛ/®mo etc.).
\ Ìspredt også i¡mo; også i¡mwò BørglumH; også *å¡mo (F.); spor. også i¡mo¿j, i¡mo¿; også i¡mu¶è ´S; Çvsa. i¡mo; Èdog i¡mòÛ $Lild (evt. med enklisestød: i¡mòÛ¶èn, ´¶èm = imod den, dem); spor. også i¡moÛ; ¢vsa. i¡moÛ $Ræhr; også i¡muÛ· MorsNH; £også *imu(e)d ´V; Àogså i¡mu¶è HellumH; også i¡muÛ¶ RindsH; Îogså i¡mowèÛ (F.); også i¡mor, *imuer; {vsa. i¡muèr; }også i¡mu¶èr Sall´N, HammerumH; Ì°dog i¡mu¿j $Kragelund; ÌÌvsa. i¡moÛ; ÌÇvsa. i¡mwå ´NØ; spor. også i¡mo; dog i¡moÛ (sj. i¡moÛ¶) $Tved; ÌÈvsa. i¡moj, i¡måj og i ´S i¡moÛ, *imåÛ; Ì¢også i¡mu¿j NimH; også i¡muÛ¶ Bjerre; Ì£vsa. i¡mu¶è; ÌÀvsa. i¡mo¿r $Agerskov; også e¡mo·è; ÌÎdog eÁmo·è $Rise; Ì{også iÁmu·è spor. i Angel; Ì}1.led også æ´, è´ Sønderjy (jf. Èi vedr. udtalen af tidsudtryk).
A. med stedsbetydning.
1) om bevægelse.
1.1) = (hen) i retning af. ¡så wa dæ ¡komèn èn ¡stu¶è døµè ¡owèªjo¿r ¡skri·èn ¡ni¶è i¡mu¶è ham = så var der kommet en stor dynge overjord skridende ned imod ham (da han arbejdede i grusgraven). Fjends (DaDial.III.60). (om) Mariehønens Flugt: ¨ flyv aamod Sønder og flyv aamod Nør (dvs. imod syd hhv. nord), flyv hen til min Kærestes Dør. Rømø (SJyMSkr.1931´1932.14). så hø·st vi èt ¡eçj¶ i¡moÛ¶ ¡de ªko¿n dè ¡sto = så høstede vi det (med le) ind mod det korn, der stod (uhøstet). $Gosmer. (spec.:) hon væn ¡rø©èn i¡måj aj = hun vendte ryggen imod ad (dvs. til). GjernH (MØJy). \ (også) = (tæt) op ad [spredt afhjemlet] è ¡É¬·t¡tÒr¶è ¡di blÒw ¡re¿st ¡òp po è ¡æñ· ªså òp i¡mu·Û hi¡naj·n, ¡så¿ñ i ¡låµ· ¡rɧkèr = æltetørvene (de) blev rejst op på enden, så (sat) op imod hinanden, sådan i lange rækker (for at tørre). Thy. (man) lagde fiskene sammen parvis, mæ æ Álë·s Ásí· æÁmo·r æ¡non (= med den lyse side imod hinanden) og bandt dem sammen med optrævlet garn. $Rømø.
1.2) = ind/ned på (så der skabes kontakt). så stø§t vi de ¡li· imuÛ a ¡low¶ªgwål¶ = så stødte vi det (dvs. plejltærsket halm) lige mod logulvet (for at danne »tagneg til stråtag). $Give. hun slu æ hiñèr ¨ i¡mu¶èr hiñè lo·r = hun slog hænderne imod sine lår (af overraskelse el. lign.). $Vroue. èn tåw´¡trej¶ ¡spañ· dæ daskèr i¡mu¿Û, de skramlèr jo = en 2´3 spande, der dasker imod (under transport), det skramler jo. $Give. gnitj hæçj¶çjen i¡mò hwær¡ajjer, de warmer! = gnid hænderne imod hinanden, det varmer. AEsp.VO. èn ka hwes èn knyw¶ å ¡trapªsti¿nèn å åsè ªi¡moÛ ªe¡nå·n knyw¶ = man kan hvæsse en kniv på trappestenen og også (dvs. eller også) imod en anden kniv. $Hundslund. æ s浶 æ så sta§kè, te mi fæÛ¶èr go i¡mu·Û æ fæÛèr = sengen er så kort, at mine fødder går imod fodenden (jf. Ìfødder). Skyum.Mors.II.43. (overført:) han ræ·ñ æ pa·ñ i¡muÛ æ da¿r (= han løb panden imod døren), dvs. han stødte på vanskeligheder. $Ræhr. _ (overtro:) hon ¨ sat sÉ skrövs øvÉr ¨ å sò: Uvn uv å e·stær imwò! = hun (dvs. heksen) satte sig overskrævs (på »ovnsragen) og sagde: ovenud (ad skorstenen) og ingen steder imod (dvs. af sted uden hindringer). Grønb.Opt.160.
1.3) = i modsat retning. di Ásvømè Áliså rask emo·è e strø·m som mæ èn = de (dvs. oddere) svømmer lige så hurtigt imod strømmen som med den. $Rise. (hvis) de kam ¡te¶ å ªku·l ¡òp, å Ûe wa ¡li· i¡mu· èÛ, ¡så sku wi jo te ¡krysèn = hvis det kom til at kule op (dvs. blæse op, under sejlads), og det var lige imod (bådens kurs), så skulle vi jo til at krydse (op mod vinden). $Ræhr. vi haj et e¡mo·è Ábå·dè hæn å jæm = vi havde det imod (dvs. modvind) både hen og hjem. $Rise. de wa jo ¡bæjst ¨ å kåst i¡mu·Û è ¡weñ¶¨ så ku de ¡bÉjèr ¨ ski¬ è ¡u·n ¡fræ¿ = det var jo bedst at »kaste imod vinden (ved gammeldags rensning af korn), så kunne det bedre skille avnerne fra. Thy. de wa èn få·lè ku¬¶, å vi håj li·© i¡mu¶èr æ veñ¶ = det var en farlig kulde, og vi havde lige imod vinden (dvs. vi havde vinden lige imod os). $Vroue. (talemåde:) klò¶g ma¶j pesser entj i¡mò ¡wej¶jen = klog mand pisser ikke imod vinden. AEsp.VO. _ (overført:) vejen er "imod", dvs. træls, op ad bakke. Vends. han gor i¡mu¶èr æ veñ¶ lisåm æ tår·n = han går imod vinden ligesom tordenen (dvs. er meget stædig). $Vroue. \ (også) = i møde. hanj gjik imoÛ henjer for å hjælp å bæ(e) sagern = han gik hende i møde for at hjælpe at bære sagerne. Han. e rien va nær kommen skidt aste, fur di haj hotte nær ett fot se vænd dæn triddi gång, da di skuld imud e vuvn = (»forridernes) ridt var nær mislykkedes, for de nåede næsten ikke at vende, tredje gang de skulle (vende omkring og ride) vognene (med »brudeskaren) i møde (inden de alle nåede frem til kirken). AarbThisted.1946.379. \ køre i¡mod [syn.: i¡mellem 1.2 (forb. køre imellem)] (en Mand) kør i¡mo·r = kørte imod (nemlig med den tomme Vogn, når man holder »Tømmevogn). *$Vodder.
Forrige betydning - Næste betydning
2) om placering.
2.1) = (henne) i retning af. (vi skulle) ¡le© dèm så¿n te di ¡lå·j mæ è ¡ru¶è è¡mo¿è ¡su¿Ï å ¡væ¿è = lægge dem (dvs. negene) sådan, at de lå med roden mod sol og vejr (dvs. vind). LBælt. U imò Haw¶we war der entj òòntj æn KlÉtter = ud imod havet var der ikke andet end klitter. AEsp.GG.19. (de boede i) ¡så¿n e betè ¡hús li· åp i¡muè ¡wæj¶èn = sådan et lille hus lige op til vejen. Him.
2.2) = op ad, (tæt) ind til. (negene lå) mæ è ¡tåp ¡iñ¶ æ¡mo·è æ¡na·n (= med toppen(e) ind imod hinanden) ved udlæg til tærskning med plejl. $Emmerlev. ¡mø·nªtör¶è sku le©· i¡moÛ he¡naj·n = møntørv skulle ligge mod hinanden (for at give en tæt tagryg). $Ræhr. dæñ¶ trel§t di èÛ jo mæj, å så hò¬t di jo è æñ· a djÉ fu¿Û mu·Û è æñ· = den trillede de det jo med (dvs. høstpigerne trillede kornstråene sammen til neg med en særlig rive), og så holdt de jo enden af foden mod enden (af riven, nemlig når de skulle binde et neg). Thy. hòl i¡mò = holde en sten el. anden tung ting ind mod en pæl el. lign., når der skal bankes søm i dennes modsatte side. AEsp.VO.
B. med tidsbetydning.
Forrige betydning - Næste betydning
3) = i retning af (tidspunkt, tidsrum). hen imu awten blywer e swå¶l = hen imod aften bliver det svalt. Thy. de er imued vi ska i seng = det går mod (den tid), vi skal i seng. Sall. så¶n end¶ imud Yw¶len te kom¶mer dæ jo så manne o de Slaw· = sådan ind imod julen (til) kommer der jo så mange af den slags (dvs. fattige, der tigger). HJens.HDF.11. de gor imuÛ ¡weñtèr = det går imod vinter. $Torsted. de gor (i´)mur æ æñ· (= det går (i)mod enden), dvs. slutningen, døden. $Vroue. \ om en time i¡mod (el. lign.) = om ca. en time [spredt i Midt- og Sydjy] om èn ¡ti·m iªmu¿Û ¡så ¡kom¶èr a = om ca. en time (så) kommer jeg. $Bjerre. om lett imued = om lidt. MØJy. om æn stø¿Û i¡mu¶èÛ = om et stykke tid, om en tid (jf. stød x). Vestjy (F.).
C. med mere abstrakt betydning.
Forrige betydning - Næste betydning
4) = hen ad, næsten (et bestemt antal) [spor. afhjemlet; syn.: hen·imod] dær blyw¶èr ¡nåk ¡åpiªmu¿r en snes ¡u·n i æ ¡føl¶è = der bliver nok op imod en snes vogne i (lig)følget. Hards. gådt åp imur tres O¶r at¶ter = godt op imod 60 år efter. TKrist.BT.24.
Forrige betydning - Næste betydning
5) = som varsel for; især om vejrforhold [spredt afhjemlet; syn.: Çfor 8] swa·Ïè wa dæ hunèvi¿s åw; isæ¿è imoj ræ¿n so¿ èn dem, po jawt ætè my©¶ = svaler var der hundredvis af; især imod regn så man dem, på jagt efter myg. MØJy. næ¶r hu¶j Ér grÉjs, ær è mo ræ¶n = når hunden æder græs, er det mod regn. Vends. hönsen skrÉÉber imò blæs = hønsene kagler højt (jf. skræbe x) som varsel om blæs (dvs. »blæst). AEsp.VO. æ ¡ve·rϪveñ· ¡di vor imo ¡tør·vèr ¡eñèn ¡mesomèr = Hvirvelvindene de var imod (tydede paa) Tørvejr inden Midsommer. $Vodder. _ (overført:) Det er imod noget nyt (= det er nyt, tegn på noget nyt), at see dig i Randers. Ommers (OBork.1814). de æ nåk et imor gåt (= det er nok ikke imod godt), dvs. det bebuder ikke noget godt. $Vejrum. (talemåde:) Hovmòr É tit Émòr Ét Fåld = hovmod er tit imod et fald (dvs. står for fald). Hagerup.Angel.177.
Forrige betydning - Næste betydning
6) = over for, ved (om behandling af anden person) [spredt afhjemlet] "Do ka sie", søh A, "hudden A er imod Jens, aallywl han æ kon et Umælend" = du kan se, sagde jeg, hvordan (dvs. hvor god) jeg er imod Jens (dvs. hesten Messingjens), selv om han kun er et umælende (dyr). Blich.EB.40. a wel gær ræt å skjæÏ i¡moÛ¶ jær = jeg vil gøre ret og skel (dvs. være retfærdig) imod jer. $Tved. Kjesten wa gue imue mæ, å om Awtenen lest a mæ gjaen dænier å fæk mæ no godt å eed = Kirsten var god imod mig, og om aftenen listede jeg mig gerne derned og fik mig noget godt at spise. HimmerlKjær.1952.279.
Forrige betydning - Næste betydning
7) = i opposition til. Di va fem emod mæ; men a slov dem te Jord hver eveste jen = de var fem imod mig; men jeg slog dem til jorden hver eneste en (jf. evig 2.2). SønJy. a gi(k) i¡mu¶èr de han så· = jeg gik imod det, han sagde. $Vroue. haçj ste mæ i¡moÛ, huè haçj ¡ka, så¿n æ ¡haçj te ¡seçj¶s = han står mig imod, hvor han kan; sådan er han til sinds. $Gosmer. de hièlè hår wot i¡mu¶èr = det hele har være imod (dvs. er gået mig/os imod). $Vroue. Wor Slagter han haaj ett imud, te Folk vil rigtig fraas’ = vor slagter havde ikke (noget) imod, at folk ville rigtig frådse. Aakj.VVF.98. bön¶ ka ja·n wÉ ni·swis, de hòr a eñtj no· imò, mèn hon ¡æ wal· slem¶ te å slo¿ dæm = børnene kan gerne være næsvise, det kan jeg ikke modsige; men hun er (nu) lidt for slem til at slå dem. $Børglum. Hvem skal a no djør imo¶? = hvem skal jeg nu gøre imod (i situation, hvor der skal vælges mellem to personers modsatrettede interesser). Melsen.1811. do sæjèr dæ ¡sjæ϶ i¡moÛ = du modsiger dig selv. $Tved. (talemåde, med spil på betydning 1.3:) Han er al¶ti imue lissem æ end· å æ sæk = han er altid imod, ligesom enden af sækken (om en kværulant). Sall. \ faste forb.: være i¡mod ¡ad = være genstridig, kontrær [jf. ad 4.2] hañ wa èn kra¡ki¿Ïè, hañ wa i¡moÛ ¡aÛ te ¡hwæ¿rèn ¡ti¿ = han var en krakiler, han var imod ad til hver en tid. *$Hundslund. *GjernH (MØJy). _ sætte hårdt imod hårdt se hård 7. _ være/byde (nogen) i¡mod = virke utiltalende (på vedkommende). han wa mæ i¡mu¶èr li·(©) fræ æ be¡gøñ¶èls å¿ = han var mig imod lige fra begyndelsen af. $Vroue. de æ mæ gråw· hårt imu¶èÛ = det er mig virkelig (jf. grove 3) hårdt imod. $Darum. de böj ham i¡mu·èr = det bød ham imod. $Tvis.
Forrige betydning - Næste betydning
8) = imod; til bekæmpelse af [spor. afhjemlet; syn.: Çfor 13] ¡de vå ¡gåt imo ¡hå©·vårmªber = det (dvs. et apotekerpulver) var godt mod hugormebid. $Vodder. (han) hå·j no nöj å stå imo·r mej, han vejer tow Hunder aa sejs Pu¶end = havde nu noget at stå imod med, han vejede 206 pund (dvs. 103 kg). Hards.
Forrige betydning - Næste betydning
9) = som betaling for; til gengæld for [spor. i Nørrejy; syn.: Çfor 12] (herremanden gjorde) dæ¶j Awtòòl mæ i TrÒl¶, at haj sku bø·g TjÉrken for ham i¡må å få Hærremajs Ywn = den aftale med en trold, at han (dvs. trolden) skulle bygge kirken for ham imod at få herremandens øjne (hvis herremanden ikke kunne gætte troldens navn). AEsp.GG.49.
10) = i forhold til, sammenlignet med; også i forb. imod som [spredt afhjemlet] A tøt a wa så gammel imo ham, å det er int sikkert, det ku go = jeg syntes, jeg var så gammel ved siden af ham (dvs. min kæreste), og det er ikke sikkert, det kunne gå. Samsø. (ironisk:) a er i·nteng¶ imò sòò¶nt i swÉɶr kòò¶l som dæ = jeg er ingenting imod en gevaldig karl som dig. AEsp.VO. hañ hå¿r èÛ sæ¿r språ© i¡moÛ wi ¡añèr = han har et sært sprog sammenlignet med os andre. $Tved. haj er entj fatte, imò som haj hòò¶r wa·t = han er ikke fattig, imod hvad han har været. AEsp.VO. de fry·sèr e§t i¡då¿ i¡muèr som i¡gúr = det fryser ikke i dag i sammenligning med i går. Skautrup.H.II.73. a hår æ godt, å de¶ hår vi alsammel imoud som wor foræller = jeg har det godt, og det har vi alle sammen imod som vore forældre (dvs. i forhold til, hvordan vore forældre havde det). AarbHards.1970.130.
| immer´i´gæld | impe |
| Sidens top | |
}){kind=link}