immer´animmergrøns·spad

immer·grøn

subst. _ med sideformen immer·grønt. _ emègröñ·t Langf.Sundew.93.

[spor. i Sønderjy; syn.: vinter·grøn x]

= navn til stedsegrønne planter, især vedbend og liden singrøn (jf. JLange.ODP.I.683+II.811).

immer´animmergrøns·spad
Sidens top