ild·sårelse
ild·tang| ild·sårelse | ild·tang |
adj. _ i¬t Hards.
[formentlig < gammeldansk (neutr.) illt (= slemt, ondt), jf. ODS. II. ild; spor. i MVJy, desuden Vejle; fortrinsvis i ældre kilder]
= som har ondt omkring hjertet; mat, utilpas. Ilt betyder at have ondt for Hiertet. Sall (JesRel.1743). hand er saa jamsk, saa ildt ¨ hand har saa ondt, eller ondt for sit hierte. Vejle (JesRel.1746). "i¬t" er den, der har Ildebefindende. "Æn Støk So¶kker war gow¶e, hvis a sku blyw i¬t" = et stykke sukker var (dvs. ville være) godt, hvis jeg skulle blive ildt. Hards (PKMadsen.Opt.). "a blöw så ilt" = fik ondt eller blev så vammel (dvs. skidt tilpas), at man var nær ved at kaste op. Hards (Røjkjær.Opt.). \ (også, muligvis ved sammenblanding med »ildsk el. »ilter:) han æ så ilt po hin· = gal, ildesindet imod hende. *MØJy.
| ild·sårelse | ild·tang |
| Sidens top | |