idelig
idi¡ot| idelig | idi¡ot |
konj. _ el. (i to ord) i det. _ i¡de alm.; *ire DjursNH; *idirr Angel (DF.VII.94).
1) (om tid) = da, samtidig med, medens; når; også i forb. lige idet [spor. afhjemlet] do ka mal§k i¡de a waskèr åp = du kan malke, medens jeg vasker op. $Vroue. lij· i¡de a jik få¡bí skuèl, w欶èr bön¶ ú åpå m¶æ = lige idet jeg gik forbi skolen, vælder børnene ud på mig, dvs. strømmede børnene ud (imod mig). $Hellum. di ¡væ·ñ èm i¡de di gø· èm Áre·n = de vendte dem (dvs. tarmene), når de gjorde dem rene. $Øsby.
2) (om årsag) = fordi, da [vel < rigsmål; spor. afhjemlet] vi mot blyw hjem· i¡de æ bå¿n blÒw së¶ = vi måtte blive hjemme, fordi barnet blev syg. $Vroue.
| idelig | idi¡ot |
| Sidens top | |