hyssel
hyssing·strikke| hyssel | hyssing·strikke |
subst. _ med sideformen hysom (dominerende i Syd- og Sønderjy). _ (»´ing:) hyseµ alm. i Nørrejy (spor. vsa. hysèn); hiseµ $Tved; hy·seµ $Hundslund, $Gosmer, sideform i GjernH (MØJy); hysin $Voldby; hysèm $Todbjerg; også hysom MØJy, SØJy; hy·som SVJy; hy·som/Áhy·som (K 1.9) alm. i Sønderjy (stedvis vsa. ´èm´); hy·seµ FrøsH, GramH; hyseµ $Vodder; Áhyseµ Alsingerg. _ genus: stof´neutr.
[< nedertysk, via rigsmål]
1) = (materialet) sejlgarn, tretvundet snor af hamp el. bast [spredt nord for rigsgrænsen] hòò¶r do entj æ støk hyssing, så wi ka få bòjjen om pakki = har du ikke et stykke sejlgarn, så vi kan få bundet om pakken? AEsp.VO. Når manden (på gården) skal til byen (på indkøb), har (hyrde)drengen gerne bud med om "hysom" (hyssing) og "skrallebast" (til snor hhv. snert i en »hyrdepisk). Vig.Hyrd.37. Klokken (= stueuret), vi havde ¨ hængte i et Hjørne og Lodderne gik i Snore ¨ tit var der kun Hyssing. AarbVejle.1926.9. \ også kaldt: hyssing·garn. *$Voldby.
2) = snor af sejlgarn (el. tyndt reb) [afkortning < hyssing·strikke; spor. afhjemlet] Anders syede Drætpuder (til seletøj) med en beget Hyssing. Skjoldb.RF.II.233. (overført:) "Han vil et stram æ Hyssom" (= han vil ikke stramme rebet), om en, der ikke vil anstrænge sig ved Arbejdet. SØJy.
| hyssel | hyssing·strikke |
| Sidens top | |