hyrde·hund
hyrde·kald| hyrde·hund | hyrde·kald |
subst.
1) = hus til byhyrde [spredt i Østjy´M og ´S samt Sønderjy, spor. i Vends´S, Him og SVJy´S; forældet] Køerne dreves ud paa Græsmarken eller paa Heden og vogtedes af "Byssens Kohihr" (= byens »kohyrde), som havde en Embedsbolig "æ Hihrhuus", hvis Sted paavises endnu (dvs. stadig kan ses). Feilb.FH.64. Paa Udstykningskortet (år 1798) opføres ¨ blandt Gadehusene (jf. gade·hus) ¨ tillige Hjordhuset. HimmerlKjær.1935.452. I de fleste Landsbyer var der (i slutn. af 1700´t.) bygget 2´3 Fag Hus til Hyrdehuset, og her var Byens Skolestue indrettet. SJyAarb.1934.29. (talemåde:) A (= jeg) er ikke så höjlærd, a er født i Tebstrup hjoorhus. MØJy (Krist.Ordspr.514).
2) = læskur el. lign. til hyrder el. hyrdedrenge [spredt i NJy, spor. i Østjy´M, SVJy´S og Sønderjy] jæverhus, et lille Hus som en tresidet Pyramide, åbent på den ene Side, og ikke større, end at "æ jæver" (= hyrden) kunne bære det. Sønderjy´NØ. høwwerhuks ¨ = lille læskur el. hule ind i en brink med en sæk for indgangen, som hyrdedrengene lavede for at beskytte sig mod vejret. AEsp.VO. \ også kaldt: hyrde·hytte. *Vends. *$Bjerre.
| hyrde·hund | hyrde·kald |
| Sidens top | |