hyllerÇhylles·klæde

Se også Çhylles·klæde (subst.)

Ìhylles·klæde

subst. _ med sideformerne hylle·klæde, hør·klæde, hylles·ken. _ 1.sms.led: høl·s´ alm.; hÒl·s´ Thy; höl·s´ Sall, Fjends´N, $Tvis; hør§´ SVJy´N (vsa. *høl(l)´, dog høl§´ $Ål), sideform i de sydligste sogne af Hards´V. _ afvigende 2.sms.led: ´®kle alm.; også ´®klæ, ´®klè spredt i NVJy og MVJy´N; også ´®kèn spredt i Sall og Fjends´N; også (fortrinsvis i yngre kilder i Hards´S) optegnet ´ªkle· (med langvokal og dermed bitryk). _ plur.: ´r alm.; også (med bitryk i 2.sms.led) ´ªkle·èr Hards´M og ´S, spor. i NVJy og MVJy´N.

[< ¢hylle (mht. ´s´ jf. hædes·klæder); sideformen hør§kle er formentlig dannet ved dissimilation < høl§kle (med vestjysk stød udviklet foran k + svagtryksvokal), idet ordet udtales med ´ø´ (og ikke med ´ö´ som Ìhør), og idet formen hylle´ i flere kilder betegnes som ældre end formen hør´; sideformen hylles·ken skyldes formentlig forvanskning af det tryksvage 2.sms.led ´®kle; NVJyThy´N), MVJyFjends´M og ´S), SVJy´N (med nabosogne i SØJy), spredt i Thy´NV, spor. i Thy´NØ og Han´V; se kort; syn.: hylle·skind, tjald x, uld·lagen, vår x]

Tæt afhjemlet
Spredt afhjemlet

= uldent el. halvuldent lagen (i seng). En lille Rest af denne gamle Skik at bruge Uldstof i Stedet for Lærred, findes endnu i Vestjylland, hvor uldne Lagner, "Hylsklær" ¨ samt uldne Særke og Skjorter endnu anvendes. Andersen&Budde´Lund.FV.7. da her frembringes meget Uld, men lidet Hør, saa have de Fattige og Tjenestefolk sædvanlig Hylsklæder af Vadmel paa Sengene, istedet for Lagner. KAagaard.Thye.14. I bunden (af sengen) lå der lyngknipper, oven på ¨ et lag rughalm, og oven på halmen en bræsèl (jf. bredsel 4) ¨ gerne sammenflikket af alskens kasseret tøj ¨ så fulgte en underdyne, to hylsklæder, og øverst en overdyne betrukket med et stribet hjemmegjort betræk ¨ Om sommeren brugtes vist almindeligt lagner i stedet for hylsklæder. $Vroue. En hølskle er et (hjemmevævet) uldtæppe ¨ da væven var smal, var det syet sammen på midten. Til fin brug var de hvide ¨ og kantet med kulørt sirts ¨ æ overhølskle kunne være kantet foroven med broderede tunger, æ underhølskle var i reglen gråt; de blev kun vasket om foråret. Hards. De uldne Lagner, nogle steder kaldet Hylsklæder, her paa Egnen Hørklæder, blev muligvis kun vasket de to Gange om Aaret, man holdt Faareevask og da i det samme Vand ¨ for her var som Regel tilsat lidt Soda, og det var for godt at smide væk ¨ blot fordi der var vasket en halv Snes Faar deri! Frifelt&Kragelund.DV.19. Blev hylsklæderne for skidne, eller tiltrak de for meget utøj, kunne en omgang i den varme bageovn, når brødene var taget ud, hjælpe på dem. HRasmussen.BM.7f. \ (også) = uldtæppe (til at lægge over dynen) [spor. i yngre kilder] Hølsklæ fabrikeret af farvet uldgarn blev brugt til at lægge over sengen, naar det var koldt. Thy. \ (hertil vel også, som forvanskning:) Hyssel = Senge klæde. *Viborg´egnen (Gerner.ca.1700).

hyllerÇhylles·klæde
Sidens top