hylde·te
hyldik| hylde·te | hyldik |
subst.
[spredt i SVJy´S og VSønJy´N, spor. i øvrige Jyll; syn.: hylde·busk, hyldebær·træ]
= hyld; jf. JLange.ODP.II.531. selv hvor haven på heden blot var en lille kålgård 25 gange 25 meter med et højt dige omkring, stod der et par hyldetræer, for i de egne anså man hylden for et træ. OHøjrup.L.25. Hyldetræet maatte ikke savnes, thi dette var jo nemlig Husmoderens Apothek (jf. hyld, hylde·bark). AarbSkive.1910.115.
| hylde·te | hyldik |
| Sidens top | |