hylde·buskhyldebær·træ

hylde·bær

subst. _ el. (med tryksvagt 2.sms.led) ¡hylde®bær (sing.). _ afvigende 1.sms.led: ¡hy¬¶´ $Løgumkloster, $Aventoft; ¡hø¬¶´ $VodderÌ. _ afvigende 2.sms.led: ´®bæ(r), ´®bè(r)Ç,

\ Ìogså opfattet som et usammensat tostavelsesord (med vestjysk stød): hø¬§pè; Çdog ikke i bf., hvor evt. stød bevares, fx ´ªbær¶èt Vorning.

[spredt i Østjy´M, SVJy´S og Sønderjy, spor. i øvrige Jyll]

= rigsm.; jf. JLange.ODP.II.531. nær ¡fål¶k ¡di war fo¡kø¿lèn, ¡så sku di jo ¡hå¿ ¡nå·Û mæ ¡hi¬bær = når folk var forkølede, så skulle de jo have noget med hyldebær (i). $Anholt. ¡hi¬èªbær di ¡farè di i¿ (= hyldebær, dem farver man i, dvs. bruger til farvning af klæde, skønt) det var uægte i Farven. $NSamsø. \ hertil: hyldebær·saft, hyldebær·suppe [spredt i SønJy, spor. i Nørrejy] _ hyldebær·syltetøj. *$Hundslund.

hylde·buskhyldebær·træ
Sidens top