Ìhygge

hyggelig

Se også Ìhygge (subst.)

Çhygge

verb. _ (©/ch K 4.2:) hy·© Vends (også *høøg ´NV); hy©· $Haverslev, $Erslev; hy© $Vroue; hyg $Hundslund; *hych Als. _ præs.: ´er (K 6.2) alm.; også hy©¶èr Vends´S. _ præt. og ptc.: ´et (K 6.1).

[< rigsmål; spor. afhjemlet]

= rigsm. ¡næ¿r wi ha ¡fåt wå ¡mæl·ma, ku wi ¡så sej å ¡hy©· wås ¨ mæn ¡kweñ·ªmeñ·skèrn sku sæl¡føl¶è ¡føst wæ ¡farè mæ ¡aw·tènsªmal·kneµèn = når vi havde fået vores »mellemmad, kunne vi så sidde og hygge os, men kvindemenneskerne skulle selvfølgelig først være færdig med aftensmalkningen. $Haverslev. \ (spec.:) hygger, dvs. plejer, har Omhue for. *Hards (SFjelstrup.ca.1825).

Ìhygge	hyggelig
Sidens top