hyben·træhyge

hybsk

adj. _ også skrevet *hypsk.

[< tysk hübsch; jf. ØMO.; spor. i MØJy]

= pæn, smuk; stolt, indbildsk. saa æ a rer faa, di ska blyw lisse hybsk som manne Prejste = så (dvs. i tilfælde af lønforhøjelse) er jeg bange for, at de (dvs. degnene) skal blive lige så indbildske som mange præster. PJæger.S.4. \ (overført, spøgende:) stå hybsk = adlyde el. lign. [jf. ØMO. sidde hybsk (= sidde på bagbenene, om hund)] Ka do blot ¨ fo hin te aa sto hypsk aa deppendie unnæ dæ, ka do godt blyu tinnt mæ Marjann = kan du blot få hende til at stå hybsk og indordne sig under dig (jf. depen¡dere), kan du godt blive tjent med Marianne (som kone). *PJæger.H.11.

hyben·træhyge
Sidens top