hyben·kodde
hyben·torn| hyben·kodde | hyben·torn |
subst. _ med sideformen hibenkradser. _ 1.led: hy¿bèn´ alm.; hyß(¶)èn´ Vends; også hybèn´ Him, MØJy, Sønderjy; hibèn´ Mols, sideform i Vends og Hards´V; hi¿bèn´ Hards´V (F.I.605). _ 2.led: (´er K 6.2:) ´krasè _ afvigende udtale: *hypokras LBælt (GLind.S.75). _ genus: fk. alm.; mask. Vends. _ plur.: ´er (K 6.2).
[< rigsmål (som spøgende omdannelse af Hippokra(te)s, idet udtalen af 1.led er påvirket af Ìhyben, 2.led af kradse x, jf. ODS. og F.I.605); Nørrejy, spredt i Sønderjy; syn.: Ìbesk, gibbernakker]
= glas brændevin, stærk dram mv. hon ga ham èn ¡hy¿bènªkrasè, de stywèt ham let ¡åw¶ = hun gav ham en hybenkradser; det stivede ham lidt af. $Hundslund. ¡hy¶bènªkrasèr ¨ spec. om brændevin tilsat kamfer, malurt el. andet "kras" (krads, kradsende) stof. $Vroue. Hybenkradser, Stærk Kaffepunch med Malurt´Brændevin i, Middel mod Forkølelse og daarlig Fordøjelse. Fanø. \ (også) = stærk skrå. *Ommers. \ (også) = brændevinsflaske. *Sundeved.
| hyben·kodde | hyben·torn |
| Sidens top | |