Çhvist
hviste´i´¡vejr| Çhvist | hviste´i´¡vejr |
verb. _ med sideformerne hvyste, hyste. _ udtale »kort (med noter), jf. også K 1.8, K 3.1; i blandingsområderne er udtalen med ´y´ i alm. ældre end udtalen med ´i´. _ præs.: ´er (K 6.2). _ præt. og ptc.: u.end. alm.Î; hy¶st hhv. hy¿st Samsø; ´et (K 6.1) Østjy´M og ´S{.
\ Ìspor. også hwe÷st; Çogså (ældre) hwyst spor. i Sall, Midtjy; også *hyst spor. i MVJy´V; Èspor. også (yngre) hwist; ¢formentlig også hi·st NSamsø (jf. hyst); £dog vyst $Agerskov; Àkun få optegnelser: hyst $Brarup, $Fjolde; Îi yngre kilder dog ofte ´et (K 6.1); {dog u.end. $Vorning, $Voldby; i ptc. som sideform spredt i hele området.
[vel lydefterlignende, jf. slutn. af betydning 1; syn.: kiste x (med bl.a. sideformen kviste)]
1) = kaste opefter; slænge (vha. underhåndskast) [spredt i Nord- og Midtjy, spor. i Syd- og Sønderjy] Hvyste siger mand i Jydland ¨ det er kaste, slænge ¨ naar mand tager Flad´Haanden under noget og kaster det opad fra sig. Randrop.RM.14. til Børn siger man: ¨ hwyst ¡b嬶èn ¡hæn¶ te di ¡brow¶è = kast Bolden hen til din Broder. $Gosmer. ka do hwist ¡de bette ni¶g òp te´mæ, så er do i stu¶r dræng¶ = kan du kaste dét lille neg op til mig (på høstvognen el. på høstænget), så er du en stor dreng. AEsp.VO. A ku tå en Tønd Row ¨ / å hwist en o Owsel så let som en Stripp = jeg kunne (som demonstration af styrke) tage en tønde rug og kaste den (op) på skulderen så let som en bøtte (jf. strippe x). Noe´Nygård.J.14. Naar saa Negene var tærsket rene, førtes Haandvollen (jf. Ìhandel 1) under Halmen, som saa blev hvistet frem til den øvrige Halmdynge. Mors. Henne i kanalen kunne vi være så heldige at fange ørreder, vi lagde os ned og satte en hånd under fisken, på den måde kunne den hvistes op på land. AarbThisted.1969.272. Kunsten (at bruge et »drøftetrug) bestod i, med Truget at hviste Kornet op i Luften, hvor saa Vinden førte alle de lettere Dele (dvs. avner og andet affald) bort. MØJy. do mo ¡e§t ¡hwest = du må ikke hviste, siger man til barnet, der fører ske eller gaffel saa hurtigt til munden, at maden spildes. Hards. \ (spec.) = løfte (barn) rask i vejret, op over hovedhøjde, evt. slippe det et øjeblik og så straks gribe det igen (altsammen for at more barnet) [Nørrejy (dog kun spor. i SØJy´S), spor. i Sønderjy] Becher.ca.1815. naar han nogle Gange (i kådhed) havde grebet Knægten og hvistet ham op mod Loftsbjælkerne, kunde han ogsaa faa Lyst til at favne om (sin kone) Gjertrud. EBertels.H.66. man kunne sige til barnet: (hertil, el. til Çhvist?:) hwis·t åp te låwtè (= hvist op til loftet!), og da ofte med langt s. $Haverslev. _ (som led i, at man leger "klappe kage":) Klappe, klappe kage; / i muen ska vi bage / en bette søsterkage / jæn te dæ å jæn te mæ (= én til dig og én til mig) ¨ Hwest dem åp i gåwletop / å blat dem nier i åsken (= kast dem op i gavlens top _ hér hæves barnet i vejret _ og lad dem falde ned i asken _ hér sænkes barnet igen). Ommers. Denne remse fremsiger man, mens man hvister barnet: ¨ ¡hwest æñ ¡åp å ¡hwest æñ ¡ni¶èr, så ¡f嬶èr æñ ¡i¶ æ ¡å·sk = hvist den op og hvist den ned, så falder den i asken (egl. om den "klappede kage"). Hards. \ (også:) om anden fejende bevægelse (foretaget af person, vind etc.) [1620: (HimmerlKjær.1915.136); spor. afhjemlet (og hyppigt brugt af Aakj.)] hun ¨ gik der med begge Hænder samlede om dette Sytøj og hvistede om med det. Bregend.Sød.I.372. æ Tokki (= tossen) ¨ hwist med det her Ild (dvs. brændende lyngtoppe), saa det var mir end faale (= mere end farligt). Aakj.R.38. (ved roehøsten bruges) et roejern, toppe´af´jern ¨ dæ ka hwest tåpèn åw röÛèrèn (= der, med et hurtigt snit, kan skære toppen af roerne). $Hundslund. En hwistet hind om, / aa hyllet hind ind / i Kjuel aa Skjørter = den (dvs. skypumpen) kastede hende omkuld og hyllede hende ind i kjole og skørter. AHLaurs.S.5. æ Baaghywl rywes ud, saa æ Vovn hvistes øwer = baghjulet rives af, så vognen kastes omkuld. Aakj.P.45. (børneremse, som fremsiges (i flere variationer), når man leger "ride ranke" med et lille barn, undervejs løfter det og så på skrømt lader det falde:) ri·dè ri·dè raµ§k ¨ hæstèn dæñ ær ¡avi¬ªgro¿, dæñ¶ ska (her indsættes barnets navn) ri·dè på¿, hwist ham å¿, læ ham go¿, li· ni¶èr i æ stuèr o¿ = ride ride ranke; hesten den er Abildgrå, den skal (det pågældende barn) ride på; kast ham af (hesteryggen), lad ham gå, lige ned i den store å. Skautrup.H.I.295. (overført:) Kirsten hvistede (= slog) Jættekvinden af Tanker med et Nakkekast. Staun.UD.109. \ (også) = vride. i gamle Dage da ¨ hvistede de det (Honningen) af, dvs. vred det af. De havde det i et Klæde og vred det hele. *$Gosmer.
Forrige betydning - Næste betydning
2) = vugge, gynge (spædbarn) i armene (for at berolige det, få det til at sove); især i forb. sidde/gå og hviste med et barn [spredt i Midt- og Sydjy, spor. i Nordjy; syn.: visse] hwist = ryste el. gynge et lille barn frem og tilbage for at berolige det. Bjerre. hwyst ham lÉt, så la hañ nåk vÉ·r å grÉ·j = hvist ham lidt; så lader han nok være (med) at græde. MØJy (F.). _ (her kan som i betydning 1 siges "hvist!":) De hvistede med barnet for at gøre det roligt ¨ man løftede lidt op og ned med armene og sagde: "Hvist dæ så! Hvist dæ så!" (= hvist dig så!). Vends.
Forrige betydning - Næste betydning
3) = vinke, vifte (med hævet hånd, tørklæde etc.) [spredt i Vends, spor.i Him, Midtjy´Ø og SØJy; syn.: vifte x (med bl.a. sideformen hvøvte)] hanj hviste æ ham me Haanjen, me Lomkleje = han vinkede ad ham med hånden, med lommetørklædet. Lars.Ordb.100. \ (overført:) baade ¨ Himlens Arker (jf. Ìark 1) og de hvistende Skyer forjættede (dvs. lovede) Havbrise og Solskin. Noe´Nygård.B.113.
Forrige betydning - Næste betydning
4) = kyse efter (for at skræmme væk) [spor. i Nørrejy; syn.: hvisse 2] Hon ¡hwistè ¡ætèr ¡hönsèn ¨ så foretog hun en vinkende, skubbende bevægelse med armene, alt imens hun udstødte en hvislende lyd. $Haverslev. Kattene fra fyret kom af og til på visit hos vore. Men det udartede altid til et vildt bråvallaslag med hvæsen og knurren, så vi måtte op af sengen og "hviste" og klappe i hænderne for at få nattero. Ebeltoft (ØH.1970.92). den swottbroget Kuw stor å fylder si Maww / å hwister imelld ad æ Flowwer = den sortbrogede ko står og fylder sin mave, og vifter nu og da ad fluerne. ABerntsen.UD.II.64.
Forrige betydning - Næste betydning
5) = kaste sig ud i, foretage (en behændighedsøvelse).
5.1) hviste (en) krage = slå kolbøtte; alm. i sideformen hvyste [jf. krage x; VSønJy (med tilgrænsende egne af SVJy og ØSønJy´M); se kort]
 |  Tæt afhjemlet |
At hviste Krage er en Leeg brugelig hos unge Drenge ¨ de setter deres Hoved ned paa Jorden, og saa i det samme kaster sig over tilbage. (også overført:) At hviste krage, er oc at falde over ende omkuld (jf. betydning 6). Ribe (TerpagerÌ.ca.1700). (talemåde:) Han er så stejl i æ ryk, tæ en lues kand it kryv op ad en uren å hvist krag = han er så rank i ryggen, at en lus ikke kan krybe op ad den uden at slå kolbøtte. VSønJy. \ (også:) at hviste en Krage krævede 2 Mand. Den ene laa ned med Armene strakt ud over Hovedet og begge Ben bøjet op over Brystet. Den anden traadte paa den førstes Hænder og lagde sine Hænder paa den andens Fødder. Saa kunde den, der laa ned, kaste den anden langt bort. *Him.
5.2) i andre lignende forb. _ hviste (bag)kurv (= slå kolbøtte) se bag·kurv 4, kurv x. _ hviste hovedkulds (= d.s.) se hoved·kulds 3. _ hviste kolbøtte (= d.s.) se kol·bøtte x. _ hviste i vejr. hwist i vejr (= i vejret), dvs. vende Mølle eller Kolbøtte. *Fjends. _ hviste til Fanø. o hwyst te få·nè = behændighedsleg (se beskrivelse i pkt. 5.1 slutn.). *$Darum.
6) = falde omkuld [muligvis forenkling af hviste krage mv., jf. betydning 5.1; spor. i SønJy´NV] han vyst a¶ æ vu¿n = (han) faldt af Vognen. $Agerskov. han vyst ¡baw·luñs ¡æw¶èr = (han) faldt bagover (fra Stol, Stige el. lign.). $Vodder.
| Çhvist | hviste´i´¡vejr |
| Sidens top | |
}){kind=link}