hvisk
hviske·leg| hvisk | hviske·leg |
verb. _ (hw/w/v K 3.2:) hwesk/hwe÷sk/vesk/Ávesk (K 1.8) alm.; hwe·sk NVJyÌ; hwisk HellumH (Him; Lyngby.Opt.), MVJy´NÇ; hwæsk $Skannerup; også hweski MØJy´NØ. _ bøjning: ´er ´et ´et (K 6.2, K 6.1).
\ Ìdog hwej·sk $Agger; også (yngre) hwesk $Erslev; Çogså *hwi·sk Hards´NV.
= rigsm. de ska hweskès stel·, dær eñtj ska hø·rès = det skal hviskes (meget) stille, (det) der ikke skal høres. Vends (F.IV.232). Haçj wel ha de sist o¿r, om haçj skal i så sto¿ åpå møµi å hwesk è uk = han vil have det sidste ord, om han iså (dvs. selv om han så, jf. £i´) skal stå på møddingen og hviske det frem. $Børglum. (vbs.:) Dær ær undt i Hwesken! = Der er ondt i at hviske, naar man er i Selskab, for saa tyder det paa, at man taler ondt om, bagtaler, andre. Thy. Snak høwt! vi vel it ha dæn Hwesken = tal højt! vi vil ikke have den hvisken (dvs. at I hvisker). MØJy. dÉr É sò¿nt É hweski o¬· ti·èr å di tow¶ = der er sådan en hvisken altid af de to. Vends (F.I.708). _ (talemåder:) ¡dæm dær ¡hweskèr, ¡di ¡liw¶èr = de(m), der hvisker, (de) lyver. $Tved. haçj hweskè, lisèm næ¿è de rænè i ¡skræp = han hvisker, ligesom når det regner på Skræppeblade (dvs. højlydt). $Gosmer. \ faste forb.: hviske og tiske = hviske lidt for højlydt sammen (evt. med sladder om andre) [spor. afhjemlet] (de to piger) ¡hwesker å ¡tesker ¡li·© fræ ¡de di ¡kom¶er te ¡de di ¡go¿r = hvisker og tisker, lige fra (det) de kommer, til (det) de går. Hards. (vbs.:) Hvesken o Tesken det er gjan Løwn = hvisken og tisken det er gerne løgn. AarbHards.1930.135. _ (leg:) hviske en besked [spor. i NJy; syn.: hviske·leg] hwesk èn beski¶n ¨: deltagerne sidder i en kreds, en hvisker en "besked" (en el. anden sætning el. ordforbindelse) til sin nabo, og beskeden hviskes videre fra mand til mand, hvorefter den sidste siger højt, hvad han har hørt; "beskeden" er i reglen blevet til det rene volapyk. AEsp.VO.
| hvisk | hviske·leg |
| Sidens top | |