hvirvle·sindet
hvirvle·skrede| hvirvle·sindet | hvirvle·skrede |
subst.
[< hvirvle 3; spor. i Vends; syn.: hvirvle·kok]
= omkringfarende, urolig person. wò dæ mejst dræng¶ er i rætji hwÉrlskitj; mæ wÉ òller hwæ·n mæ hòò¶r ham = vores den mindste dreng er en rigtig hvirvleskid; man ved aldrig, hvor man har ham. AEsp.VO.II.71.
| hvirvle·sindet | hvirvle·skrede |
| Sidens top | |