hvirre·vind
Çhvirvel| hvirre·vind | Çhvirvel |
Se også Çhvirvel (adj.)
subst. _ udtale »kort (med noter), jf. også K 3.2, K 4.8, K 1.3; former med stød (i de skraverede områder) anvendes især i betydning 1 og 6.1. _ genus: fk. alm.; mask. Samsø. _ afvigende bf. (med stødtilkomst): hwer¶èlèn $Voldby. _ plur.: ´er (K 6.2).
\ Ìogså optegnet med ´e´; Çdog hwæ·rl $Agger; også hwer·¬ Thy´S; også hwær¶l $Vroue; Èogså hwær¶l ´V; ¢også hwa·l Djurs´SV; også hwa¬· $Tved; £også optegnet med ´æ´; dog hwer·¬, hweÛ¶èl $Bjerre; også hwæ¿l $Jelling; også *hviggel SØJy´N; Àogså hwer¶l spor. i Hards´M og Fjends´S; også hwer·¬ Hards´SV; også *hvirgel Hards´M; også wær·l, vær·l $Fanø; Îdog ÁvirèÏ $Rise, sideform i $Bov; også *viel SlogsH; også *væ·l Sundeved, Als; {også optegnet med ´æ´; også wer¶l ´N; også væ¿(r)l $Emmerlev.
[formerne med ´a´ (på Samsø og i Djurs´SV) skyldes vokalåbning æ > a, jf. FestskrHald.190; formerne med ´¬´ er af uvis opr.]
1) = rigsm. (i hår, vækster, strømmende vand etc.) [spredt afhjemlet] hañ wa ¡föÛ¶ ¡mæ¶ èn ¡hwær¶èÏ i nakèn = han var født med en hvirvel i nakken. $Hundslund. naar Sæden ¨ gaar i Leje er Kærnesætningen gerne daarlig, og ¨ det er desuden vanskeligt at høste. Somme Tider ligger det saadan i "Hwerel" (Hvirvler), at det næsten ikke er til at "fo Goµ¶ o" (= få det høstet, jf. Ìgang 2.3). MØJy. på skarp (dvs. sandet) Jord groede der nogle små Planter, der lå fladt hen ad Jorden i store Hwærler _ Boskèr (= hvirvler, buske; om timian). Hards (HPHansen.Opt.). \ (spec., i opremsning af ugedage:) Onsdag: Hvirvel (dvs.: Midtuge, der drejer som en Hvirvel). *Hards (SprKult.I.99).
Forrige betydning - Næste betydning
2) = hvirvelvind; kraftigt vindstød [spredt i Nørrejy, spor. i Sønderjy; syn.: Ìhvege, Ìhvirre] \ (overført) = urolig person, især om lille pige [spor. i NJy] do er en wærre bette hwÉrl! = du er en værre lille urolig én! AEsp.VO.
Forrige betydning - Næste betydning
3) = isse [vel videreudvikling < betydning 1 (vedr. hår); spor. i MØJy, SØJy og Sønderjy´Ø]
Forrige betydning - Næste betydning
4) = bundt, dannet ved vridning, sammenrulning etc.
4.1) = lille (uordentligt) bundt garn, evt. som begyndelse til garnnøgle [spor. i Midtjy]
4.2) = bundt hør, uld, hø mv. [spor. i Sønderjy´N; syn.: ville x] virrel = noget som er formet ved Drejning, f. Ex. "æn hvirl blår" (jf. Ìblår 1). GramH. \ (hertil formentlig:) Hverrel = det dreiede »Charpi som indbringes i et Saar, for at holde det aabent. *TønderH (Saxild.ca.1848).
Forrige betydning - Næste betydning
5) = ståltråd; hegnstråd mv. [vel ved sammenblanding af betydning 4 ovf. og vire x; SønJy´MØ (med tilgrænsende sogne i ´SV), Als, spor. i SønJy´N; se kort; syn.: hønse·hvirvel x, pig·hvirvel x]
 |  Tæt afhjemlet |
Taget (dvs. stråtaget) over Døre, Porte m.m. skulde (i 1890¶erne) syes med Jerntraad, "Væ·l" (= hvirvel). Sundeved. e ªmark ¨ ska væ iñrekèt mæ Ávirèl æ¬è Ápikªtrå·j vo dæ Áenè hæjn æ = marken skal være indhegnet (jf. rikke x) med (glat) tråd eller pigtråd, hvor der intet (levende) hegn er. $Rise.
6) = (del af) redskab, beregnet på at kunne drejes.
6.1) = lukke´ el. spændemekanisme ved dør, låge, luge mv.; i alm. et aflangt træstykke anbragt ved siden af døren (etc.), så dets ene ende kan drejes ind over kanten og dermed lukke døren (etc.) [NJy (dog kun spor. i Vends´NØ), Mors, Østjy´M og ´S, Sønderjy (undt. Fjolde, men inkl. Fanø), spredt i Thy, Him, MVJy og SVJy; se kort; syn.: skodde x, slå x]
 | Tæt afhjemlet Spredt afhjemlet |
Bryggersdøren ¨ var i en gammel Gaard 2 Halvdøre ¨ den næj¶è mè kro·© fåru·èn å hvær¶èl fåreñèn (= den nederste (halvdør) med kroge på ydersiden og hvirvel på indersiden). MØJy. Istedetfor en Lås har man på den indvendige Side "æ Hwærl" (= hvirvlen), som ¨ kan hindre Døren i at blive lukket op. SVJy. dræj æ hwærèl fuè(r) = drej hvirvlen for (dvs. luk døren). Skyum.Mors.I.24. (fra høloftet var der) foran de tre kobåse ¨ lemme ¨ der kunne slås ned, når der blev fodret og ellers holdtes på plads med en "hvirvel". ØH.1970.130. \ faste forb.: lukke hvirvlen ¡af = lukke, låse døren [spor. i Sønderjy; syn.: lukke x] Æ ha låt e ¡Vær¶l ¡a¶ = Jeg har lukket Hvirvlen fra (dvs. låst døren). HostrupD.II.2.222. _ som en hvirvel for en dør (el. lign.) = vægelsindet, rastløs; opfarende, forstyrret; uden eftertanke [spredt afhjemlet] haçj ¡æ lisom i ¡hwarèl få èn ¡da¿r (= han er lige som en hvirvel for en dør), dvs. ikke til at stole på. SSams. han ¡far¶ ruñt som èn vær¶Ï o èn dör¶ = han farer rundt som en hvirvel på en dør. $Løgumkloster. Kvindesind kan være som "en løs Hwerrel i en Daer (= dør)". NHolbak.PK.113. \ (hertil:) gang·hvirvel = lukke for »gangdør [spor. i Vends]
6.2) [< betydning 6.1] hwÉrl = møtrik med håndtag til at skrue på enden af stangen, der holder kassevognens gavle på plads. *VennebjergH (AEsp.VO.).
6.3) = drejeligt håndtag i opstilling til rebslagning [spor. i SVJy og Sønderjy] Under Lægningen (dvs. snoningen) drejede den tredje Mand "Hvirvelen", et Haandsving paa en Slæde (der førte rebstrengene sammen og dermed dannede rebet). Klinting.FN.93. æn verèl (= en hvirvel), dvs. rebslager´sving. Tønder.
6.4) = drejekors ved overgang over jernbane [Vends, spredt i Him, Midtjy og SVJy, spor. i øvrige Jyll; se kort; syn.: gang·kors, hvirvel·bom]
 | Tæt afhjemlet Spredt afhjemlet |
6.5) = (lodret) akse, aksel [spor. i Sønderjy; fagsprog] Da de nu (ved møllebyggeri) skulde sætte Armen (Vingen) i e Værrel (Hvirvelen, d.e. Akselen), kunde de ikke paa nogen Maade faa den i (pga. hekseri). Ussing.Als.211. Hesten trak i en stang, der fik den lodrette aksel ("en Veel") (i møllen) til at trække et stort, roterende tandhjul med træknager, ¨ et lille hjul trak så igen kværnsten og renseværk. SkriftSundeved.1996.59.
| hvirre·vind | Çhvirvel |
| Sidens top | |
}){kind=link}