hvingle·hoved
hvingle´i´vift| hvingle·hoved | hvingle´i´vift |
adj.
1) = svimmel; ør i hovedet [< Çhvingle 3, Ç´hovedet 1; MØJy (±N, men inkl. nabosogne i Bjerre´NV), Samsø, spredt i øvrige Østjy´M samt i Østjy´N; se kort; syn.: hvimle·hovedet, Èhvingel 2, hvingle·syg, hvingle·vorn 3]
 |  Tæt afhjemlet Spredt afhjemlet |
saa waar’t it ret læng’, farend punsen gjor’ ham hwingelhojet = så varede det ikke ret længe, før punchen gjorde ham svimmel. MØJy. _ (spec.:) hañ æ let ¡hweµèϪhåwjèt = han er lidt ¨ forkalket. $Hundslund.
2) = vægelsindet; tvivlrådig [< Çhvingle 2, Ç´hovedet 1; Fjends´S, MØJy´M, spor. i Vends´N, Ommers, Djurs og SØJy´N; se kort; syn.: Èhvingel 3, hvingle·sindet]
 | Tæt afhjemlet |
Vends (Røst.1808). Du er en hvingelhovedet Vendekaabe. KSkytte.B.223. Maren wa jo ufaasøgt aa bløw somti no hwengelhoet = Maren var jo uerfaren og blev somme tider noget tvivlrådig (om sine fremtidsplaner). PJæger.K.81.
| hvingle·hoved | hvingle´i´vift |
| Sidens top | |