Ìhvingle
hvingle·hoved| Ìhvingle | hvingle·hoved |
Se også Ìhvingle (verb.)
verb. _ med sideformen hvinkle. _ (l/Ï K 4.8:) hweµèl/veµèÏ (K 3.2) alm.; hweµkèl $Vorning, $Voldby; veµ§kèl $Darum; også *hvinkel, *vinkel spor. i Sydjy og VSønJy. _ præs.: ´er (K 6.2). _ præt. og ptc.: ´t alm.; hweµkèÏè $Voldby; hweµè¬t $SSamsø; veµè¬ $Agerskov.
[1640: (præt.) huingelit (= svingede med) (SkastTingb.); beslægtet med svensk vingla (= slingre mv.), norsk dialekt kvingla (= tumle omkring)]
1) = stå el. bevæge sig usikkert; vakle, slingre [Østjy´N og ´M, spredt i øvrige Nørrejy, spor. i Sønderjy; se kort]
 |  Tæt afhjemlet Spredt afhjemlet |
veµ§kèl = vippe om båd, bord der står usikkert o. lign. $Darum. Drengen stod og hvinglede i Kroppen. Det var, som han ikke kunde blive enig med sig selv om, hvad ¨ han vilde. Bregend.Sø.II.22. _ (spec.:) nær sont e Stavseltræjtøv komme te aa hvingel aa bette Kon, saa ka ¨ hverken Kongen helle Paven hæt Ree ij e = når sådan et »stavseletøj kommer en smule i uorden, så kan hverken kongen eller paven hitte rede i det. Thise.SoG.64. \ (også) = nikke med hovedet (fx pga. alderdom); svinge, vippe, gynge (med noget) [spor. afhjemlet] di go ¡så¿n å ¡hweµèÏè mæ di ¡hæ¿ ¡kårè (= de går sådan og svinger med de her kurve), om koner, der gik med åg med bagerbrød. SSams. do må e§t seÛ o veµ§kèl mæ æ bo¿Û = du må ikke sidde og vippe med båden. $Darum. haçj hweµklèr aldri© mæ É ø·r = (om hesten) han bevæger aldrig et øre. Vends (F.I.706). _ (spec.:) han ku ¡veµèÏ ham = han kunde hvingle ham (besejre ham i Brydekamp). $Vodder.
Forrige betydning - Næste betydning
2) = være tvivlrådig [spor. i Østjy´N og ´M, i Hards og i VSønJy] haj hwengelt let, men bestæ·mt sæ så te å go ni¶r i swenhust = han vaklede lidt, men bestemte sig så for at gå ned i svinestalden. AEsp.VO. om person, der prøver at hælde baade til missionen og verdsligheden: han hvingler. Him. \ (også, med objekt:) de vingler dem (= det bringer dem i tvivl; når deres børn i Amerika beder dem flytte over til sig). *VSønJy.
3) = svimle. de hwengÏè ¡få hen = det hvingler (svimler) for hende. *$Hundslund. *KærH (AEsp.VO.). \ (hertil vel også:) son ku han saa go aa søng ¨ saalæng som Brænvinet hwingelt = sådan kunne han så gå og synge, så længe brændevinen hvinglede (= fik det til at svimle for ham). *Thomaskjær.SV.8.
| Ìhvingle | hvingle·hoved |
| Sidens top | |