hvid·glød
hvid·grå| hvid·glød | hvid·grå |
subst. _ el. (i to ord) hvid(e) grød. _ genus: stof´plur.
= grød kogt på mælk. (ved bryllupsmiddag:) føst fæk di sop, så sopkyd mæ peberruddeppels, så fæk di fesk å så stieg, å så røgrød å hvidgrød (¨ a rismiel) = først fik de suppe, så suppekød med peberrodssovs, så fisk og så steg, og så rødgrød og rismelsgrød. AarbThisted.1946.380. hwij ¡grÒÛ, af kærnemælk og kartoffelmel. Afkøledes og spistes med mælk og sukker. ØHanH (jf. kærnemælks·grød). (efterret ved bryllup:) hwij·Û grÒÛ¶, de w¶a kò¬· rij¶sèngrÒÛ¶, dæ wa fòr·mèt i ko§pèr å kam eñ¶ i fa·Ûèn mæ Òl¶ å my èpo = hvid (egl. hvide) grød, det var kold (egl. kolde) risengrød, der var formet i kopper og kom ind i fadene med øl og »mjød på. Kvolsgaard.L.130.
| hvid·glød | hvid·grå |
| Sidens top | |