hvide·tirsdag
hvid·fisk| hvide·tirsdag | hvid·fisk |
subst. _ med forvansket sideform hvede·læder. _ el. (i to ord) hvidet læder. _ 1.sms.led: hwÉÛè´, hwÉÛ·´Ì Thy´N og ´M; hweÛè´ Skyum.Mors.; hwÉrè´ Thy´S; hwær·´ UlfborgH (Hards; PKMadsen.Opt.). _ afvigende (tryksvagt) 2.sms.led: også ´®lÉr, *´lær Thy´S, Mors.
\ Ìskrevet *vede´ Thy (Røst.1808).
[1.sms.led vel opr. ptc. af »Çhvide (jf. ØMO. hvidlæder og ODS. hvidgarvet (læder)), men folkeetymologisk sat i forbindelse med Ìhvede (og tolket således i F.); spredt i Thy (± Thyholm); fortrinsvis i ældre kilder]
= hjemmegarvet læder (oftest af hesteskind; behandlet med alun etc.); især anvendt til forbindelsesremmen mellem plejlens to dele. Vedelær er et Slags Læder, som bruges i Thye ¨ De berede sine Hestehuder i Ølbærme ¨ og Klid med lidt Salt. Denne Maade kalde de at bede (jf. Àbede). Maaskee er ved Forandring i Udtalen bedet Læder blevet til Vedelær. I Vendsyssel beredes Heste´ og andre Huder med Allun og kaldes Hvidlær. Røst.1808. Røst.1808. ¡hwÉÛè¡lÉj¶r = læder, garvet på en særlig måde, så læderet blev ved at være blødt og smidigt. Skulle bruges til at fastgøre slaglen på plejlen til handlen, da alm. læder blev hårdt og stift og ville brække. $Torsted. De æ saa sej som en Hvedelær´Øel = det er saa sejt som en Hvedlæder´Øel el. Rem. Schade.75. _ (spec.:) Ved Hjælp af en tynd Rem ¨ af "HwÉrrelÉj¶r" d.v.s. ugarvet Oksehud, var Slaglen fæstet til Jernpiggen i Handlen. AarbThisted.1961.360. \ (også, spøgende) = hovedbund; jordoverflade [spor. i ældre kilder fra MVJy og SVJy] De ær klep¶er aw lig· i æ Hwær·læj¶er (= det er klippet af lige i hvedelæderet) ¨ om Hår, der er afklippet lige til Skindet. PKMadsen.Opt. (overført:) slo¿ i æ h_ l_ = hugge nær bunden med leen. Vestjy (F.).
| hvide·tirsdag | hvid·fisk |
| Sidens top | |