Çhvide

hvide·gæs

hvid·eg

subst. _ el. (i to ord) hvid eg.

[spor. i SØJy´S og ØSønJy (±S); syn.: hvid·ved]

= yderste (lyse) lag ved på egetræ; af ringe brugsværdi. Af Egestammer kaldes det yderste Ved (ca. 2 Tommer) for hvid Eg, ¡vi·è ¡e·ch¨ det inderste Ved: brun »Eg, allerinderst: Kærnen. $Løjt.

Çhvide	hvide·gæs
Sidens top