hvid·dyppelse
Çhvide| hvid·dyppelse | Çhvide |
Se også Çhvide (verb.)
subst. _ med sideformen hviden. _ hwi÷j VendsÌ; hwij· Læsø; hwij·, hwi· NVJy (K 2.0), Hards (vsa. hwi·r, hwi·è); hwi·Û $Haverslev, Mors (F.), NØJy (også hwiÛèn Him´V), SyJy (K 4.1)Ç; *hvidden Fjends; hwi· MØJy (spor. også hwi·n), DjursÈ; vi·è/Ávi·è Sønderjy¢. _ genus: fem./fk. (K 7.2) alm.; også stof´neutr. spor. i Øst- og Sønderjy. _ plur.: ´er (K 6.2).
\ Ìogså (ældre) hwij·, (yngre) hwij; én optegnelse hwi·n; Çdog wi·r Fanø´S; vij· ældre form i LBælt; også vi·Û SVJy´SV; Èdog hwij $SSamsø; ¢dog vit $Fjolde.
[opr. substantivering af »Çhvid; vist < rigsmål i slutn. af 1800´t. (og sideformen er da muligvis en misforstået bf.); spredt afhjemlet; syn.: hvid·blomme, hvid·bold]
= æggehvide. hwi·nèn af et æg, modsat blåmèn (jf. Çblomme 1). $Skannerup. (overtro:) Kommer man (nytårsaften) Hviden af et Æg i et Glas Vand og lader det staa Natten over, viser dens eventyrlige Former næste Morgen, hvad der skal times et Menneske i det kommende Aar. Feilb.BL.I.251.
| hvid·dyppelse | Çhvide |
| Sidens top | |