hvibre·vornhvibse

hvibring

subst. _ hwe·ßriµ (vsa. *hvebring). _ genus: mask.

[< Ìhvibre 2; spor. i Vends]

= lussing; mindre omgang klø. (på hjemvejen) oprenjt di tøseren aa gad dem i bette hvebring = løb de (dvs. drengene) pigerne ind og gav dem en afklapsning (fordi de havde sladret). EJensen.K.23.

hvibre·vornhvibse
Sidens top