hvege·hest
hvege·hors| hvege·hest | hvege·hors |
stedn. (fiktivt).
[< Çhvege 3.2; jf. Hvege·bjerg]
_ kun i flg. forb.: bo på Hvegeholm(en) (el. lign.) = ikke have fast bopæl [spor. i Nørrejy] "Do ska wal bow¶ èpo hwe·ghålm" (= du skal vel bo på Hvegeholm), dvs. intetsteds, siges om folk som tænker på at gifte sig (uden) at have hus el. hjem el. udsigt dertil. Him. Knap ætte a wa bløwen komfemieret, døø beggi minn Forelle. Saa fek a Hweegholm aa kun draw te hwekken Bøj a vill = kort efter jeg var blevet konfirmeret, døde begge mine forældre; så fik jeg Hvegeholm (dvs. intet fast sted) og kunne drage til hvilken by jeg ville. PJæger.K.68. De har Hwegholm i forpagtning (om dem, der intet hjem har). Hards (Sgr.V.33). _ bygge på Hvegeholm = tro på noget usikkert. å bøg òpå hwe·ghålæm = at bygge på det uvisse, usikre, tvivlsomme. *KærH (Vends). _ være på Hvegeholm(en) = være ubeslutsom [spor. i Vends] di wa på hwe·©hål¶mi mæ¶ è = de var på hvegholmen med det, dvs. i tvivl om, hvad de skulle gøre. $Hellum.
| hvege·hest | hvege·hors |
| Sidens top | |