![]() | ![]() |
subst. _ 1.sms.led: udtales som i »hvede·brød.
= brød bagt udelukkende af hvedemel, franskbrød, julekage el. lign.; i yngre kilder også om wienerbrød mv.; i Nordjy om det enkelte brød el. stykke brød (medens brødtypen hedder hvede·brød), i resten af Jyll om såvel genstand som stof (dog oftest forenklet til kage 2 i Sydjy´SØ og SønJy´NØ); jf. Ord&Sag.1989.43ff. èn ¡hwÉÛè¡kå·© wa åm¡træñt ¡liså ¡stu¶èr som èn ¡se§tèªkå·©, mæn dæñ wa ¡nåk så ¡flå¿Û = en hvedekage var omtrent lige så stor som en sigtekage (dvs. et sigtebrød), men den var mere flad. $Torsted. Te Ywl ba·©t vi Åwnen ful¶ o Sæjtèkå·© å HweÛèkå·©. Vi spist ent Gråwbrø fæ·r ætè Heli tre Kåµèr = til jul bagte vi ovnen fuld af sigte´ og hvedebrød; vi spiste ikke »grovbrød (igen) før efter »helligtrekonger. Djurs. Hvee avlt vi ¨ ens, men Hvedkager fæk vi ilyvaller om Jyvlen, de vel sej ens Melmadskager, men Søsterkager, Jyvlkager a Krengler, de va ju Kaffebrøj = hvede avlede vi ikke, men hvedekager fik vi alligevel til jul; det vil sige ikke brød til mellemmadder, men søsterkager, julekager og kringler; det var jo kaffebrød. Vends. I Høsttiden gav det (= vankede der) som ekstra Tillæg (til morgenmaden) et Stykke "Hveækag" (Franskbrød) og en Kumme (= et krus) Kaffe. ØSønJy. En Kop varm Kaffe med "Hwædkaag" (hjemmebagt Franskbrød) til var en Fattig altid sikker paa at faa i Tilgift (når vedkommende gik omkring til gårdene og bad om skummetmælk); alt dette blev aldrig henregnet til Tiggeri. NMKrom.Fanø.I.215. Saaledes var det gammel Ret, at han (dvs. nissen på gården) hver Juleaften skulde have en Pot Brændevin ¨ og en stor Hvedekage. SVJy (JKamp.DFm.17).
![]() | ![]() |
Sidens top |