hvarre
hvarver| hvarre | hvarver |
subst. _ hwar¶è _ genus: neutr. _ plur.: ´r
[1638: huarff (JySaml.4Rk.I.112); < Ìhverve; jf. vestnordisk hvarf (= sted med afsides beliggenhed, som ikke let ses, etc.); opr. samme ord som hverv og tæt beslægtet med hvarver; spredt langs vestkysten af Vends og Han (og ellers kun i stednavne, jf. JySaml.3Rk.III.86f.); syn.: ag 3, kløft x]
= slugt gennem el. sænkning i klitrække. Hvarre = En Aabning i den ellers sammenhængende Strandkyst ell. Strandbakke, hvor Klitvandet er brudt ud, og hvor der kan kjøres igjennem med Vogn. Melsen.1811. En gammel opkjörsel fra havet (gennem klitterne) kaldes en hwar¶e ¨ Der er langs med stranden ¨ flere sådanne hwar¶er. Vends (Krist.DS.III.411). Det maa ¨ antages, at Hvarrerne have været benyttede til Uddrift for de respektive Bebyggelser i Sognene ¨ Her kunne Kreaturerne gaa løse omkring uden at gjøre Skade, og Reglen var da ogsaa, at Ungkvæg og Faar havde Tilhold i Klitten næsten hele Aaret rundt. Han (JySaml.3Rk.III.90f.).
| hvarre | hvarver |
| Sidens top | |