hvals·finnehval·spyd

hval·skæl

subst. _ 1.sms.led: hwa·l´ $Ræhr; hwå·l´ $Agger; *hwå¶l´ KThuborg.Harboøre.30.

[< skæl x; spor. i Thy´S og Hards´NØ, spor. i Thy´N, Vends´N og Bjerre; syn.: hvals·finne, hval·spyd]

= rygskjold af blækspruttearten sepia (som man mente var skæl af en hval). Naar Havet falder efter Vestenstorme ¨ lægger der sig gerne paa Stranden en Strimmel Opskyl, der som Regel bestaar af (bl.a.) flere Slags smaa, døde Snegle, Hvalskæl (etc.) ¨ Det, vi kaldte Hvalskjæl, skrabte vi det bløde og sprøde af og kogte det i Mælk og brugte det mod Diarré, særlig hos Faar, men ogsaa hos andre Dyr, ja stundom ogsaa til Børn. KThuborg.Harboøre.30.

hvals·finnehval·spyd
Sidens top