hvælve·vande
hvælv·rig| hvælve·vande | hvælv·rig |
subst. _ med sideformen hvælvning. _ (hw/w/v K 3.2; l/Ï K 4.8; »´ing:) hwÉ·leµ Vends; hwæ·leµ $Agger; hwaleµ Him, Ommers, MØJyÌ, SØJy; hwaÏi Samsø; hwalin $Voldby; hwæleµ $Vroue, HardsÇ, SVJy; væleµ/Ávæleµ (K 1.3) alm. i SønJy; ÁvæÏnèµ $Bov; også væl·neµ SønJy´SV; spor. også optegnet i rigsmålstilnærmede former som hwæl(·)veµ, vælveµ _ genus: mask./fk. (K 7.2). _ plur.: ´er (K 6.2).
\ Ìogså hwalniµ HadsH; Çdog *Hvælvning Noe´Nygård.P.46.
[1644: (bf.) Huelningen (AarbAarh.1921.16); < hvælve 3 (i betydning 4 dog hvælve 1)]
1) = rigsm. (i kirke, i muret bageovn etc.) [spredt afhjemlet] (regnskabsbog 1727:) 2de (= tvende, to) Velninger nedtaget hvor i Steden er kommen 2 nye Bielker af Fyrre. Rømø (SJyAarb.1906.81). naar Ovnens "Hvalling" var klar for Sod, ragede min Fader Resten af Gløden (= gløderne) ud. MØJy.
Forrige betydning - Næste betydning
2) (oftest i plur.) = loft over ko´ el. svinestald (bestående af ca. 1 m brede tøndehvælvinger lagt side om side, adskilt og båret af jernbjælker, jf. AEsp.VO.) [spor. afhjemlet] op te Nilses hoor di hwæælinger øwer nøest = oppe hos Niels¶ har de hvælvinger over kostalden (jf. nøds x). Vends. æ låwt (= loftet, i svinestalden), der forhen var bræddeloft, i endnu ældre tid af stænger ¨ fyldtes med foder _ især hø. Nu består loftet af murede hwæliµèr, der bæres af jernbjælker. $Vroue. Udtryk som: vi ska hå æ hy¶è iñ¶ o æ laj (= vi skal have høet ind på ladet, jf. lad x) afløses nu af: vi ska hå æ hy¶è iñ¶ øwèr æ hwæleµèr. Skautrup.H.I.50.
Forrige betydning - Næste betydning
3) = hvælvet lavning. *$Skannerup.
4) = kolbøtte. slo Hwallie = slå kolbøtter. *SSamsø.
| hvælve·vande | hvælv·rig |
| Sidens top | |