hvælve·regnehvælve·vande

hvælvet

adj.

[egl. ptc. af »hvælve 3; spor. afhjemlet]

= rigsm. Der æ hwæelt låwt i kohust = loftet i kostalden er hvælvet. Vends. æ dör¶ ær v濬 (= døren er hvælvet), dvs. har Hvælving over. $Agerskov. æ ¡tach ska ¡gjæn· væ· let ¡v濬 (= (strå)taget skal gerne være lidt hvælvet), dvs. tykkest paa Midten. $Vodder.

hvælve·regnehvælve·vande
Sidens top