verb.
[vel < hvælve 3; spor. i Thy]
= gabe højt. han stow (= stod) å ¡hwÉl·¡ga߶t ¨ både søvnigt, ugideligt og måbende. $Torsted.
hvælve·bojel
hvælve·jernhvælve·bojelhvælve·jernhvælve·bojelhvælve·jern