hus·vej
hus·værelse| hus·vej | hus·værelse |
adj.
[spredt afhjemlet]
= rigsm. _ (spøgende:) Æ Boeghveed bløv "husvild" (= boghveden blev husvild), dvs. tærsket af. Fjends. (talemåde, med ordspil på slå x:) om en Skid: de è søñ å slå èn, de æ nåk å gjö èn husvi¬ (= det er synd at slå den, det er nok at gøre den husvild). MØJy´N.
| hus·vej | hus·værelse |
| Sidens top | |