hus·rådhusse¡ri

hussen(de)

subst. _ genus: neutr.

[muligvis præs.ptc. af et verb. *husse; jf. hussi, hissig]

= ståhej, larm. Så sloges de (dvs. mand og kone), når de kom hjem, til hårene røg af dem, det var et grueligt hussind, de holdt. *Krist.Anholt.52. *Fjends.

hus·rådhusse¡ri
Sidens top