hus·løg
husmands´| hus·løg | husmands´ |
subst. _ el. (med tryksvagt 2.sms.led) ´®mand. _ afvigende 2.sms.led: ´®mañ dominerende i Vends, spor. i Thy og VSønJy; ´®mèñ $Mandø.
1) = rigsm. (ejer af hus med lille el. intet jordtilliggende) [Nørrejy; spor. i Sønderjy; syn.: gadehus·mand, kådner x] èn ¡hu·smañ¶ hå·j waÏ ¡æ§ ¡miè æñ èn pa ¡ski§p = en husmand havde vel ikke mere end et par skæpper (hartkorn; jf. skæppe x). Fjends. bagerst (blandt høstfolkene) kom Husmanden og hans Kone. De fleste Gaardmænd havde et Hus, hvoraf Lejen i Almindelighed bestod i Arbejde i Høst og Slæt (= høslæt). Ussing.Erritsø.33. Hver Gaard i Byen havde sin faste Husmand til Tærsken (dvs. som daglejer ved tærskningen med plejl). Fjends. Bonden har i Regelen i det mindste én ¨ Husmand, som må udrede en vis årlig Sum (og göre visse Arbejdsdage), men forøvrigt er fuldstændig Ejer (ikke Fæster). Hagerup.Angel.51. Naar vi (fra gården) pløjede for Husmanden (som ikke havde heste), skete det i Reglen Søndag Formiddag. Der ydedes intet særligt Vederlag, kun blev Plovkarlen ekstra godt beværtet hos Husmanden paa denne Dag. MØJy. _ (talemåder:) Æ Huw·smañ¶ gjænèr æ Go·mañ¶ u¶er (= husmanden genner gårdmanden ud), siges til Børn, når de har Træskoene fulde, enten af Jord eller Sne. Hards (Røjkjær.Opt.). En Huwsmand u æ Tær ær bæjer stild ind en Goormand (eller Hærremand) u æ Knær = en husmand på tæerne (dvs. en energisk husmand) er bedre stillet end en gårdmand (eller herremand) på knæene. Ussing.Erritsø.184. \ (spec., spøgende) = ekskrement. Der kom a en husmand for nær (= dér kom jeg en husmand for nær), dvs. til at træde i en lort. *Krist.Ordspr.128. *$Gosmer.
2) = beboer, lejer af hus (på gård) [spor. i Sundeved og Angel; syn.: ind·sidder] Ordet Husmand var ikke kendt (i rigsmålsbetydningen) i Lundtoft Herred 1920. Det var forhen en Mand, der sad til Leje, ofte i et usselt Rum. SJyMSkr.1942.60.
| hus·løg | husmands´ |
| Sidens top | |