hun·kenst
hun·stork| hun·kenst | hun·stork |
subst.
[spor. i Him´V]
= kvinde af natmandsfolket (dvs. omrejsende tatere og kæltringer, jf. nat·mand), modsat han·rakker. Der kom sjælden flere end to ind paa et Sted, og det var i Almindelighed "Hunrakkere", for at bede om Nattely. AGaardboe.HR.I.20.
| hun·kenst | hun·stork |
| Sidens top | |