hundred´
hundrede´og´ét| hundred´ | hundrede´og´ét |
subst., num. _ huñè/hunèr/hujèr etc. (K 4.4, K 6.2) alm.; også med rigsmålspræget læseudtale (hun·drèdè etc.), når ordet anvendes med eftertryk (jf. pkt. 2, efter planke). _ genus: neutr./fk. (K 7.1). _ plur.: udtales alm. som sing.; også ´è spor. i Vest-, Syd- og Sønderjy.
1) som subst.
1.1) i omtrentlige talangivelser. å ¡ha϶ ¡huñè (= et halvt hundrede), dvs. ca. 50. $NSamsø. di roñèt èt ¡åw¶ ¡te¶ èt hunè ¡kro·nè = de rundede det (dvs. prisen) af til et hundrede kroner (ikke bestemt 100 kr., men der omkring). $Hundslund.
1.2) som faglig beregningsenhed, og da skelnes undertiden mellem stort hundrede (= 120) og lille hundrede (= 100).
1.2.1) om kroge, madding og fangede fisk [spor. i Vends´N (inkl. Læsø), desuden HRasmussen.L.228, AarbHards.1921.97] Stort Hundrede (= 6 Snese) ¨ jeg kender det til Dam´Muslinger, som Fiskerne kjøbte til Agn ved Pilkning, især efter Torsk. Vends. 10´12 "Hundreder" i et Dræt (dvs. når voddet trækkes ind) er en god Fangst ¨ Saasnart Talen er om Fisk regnes Hundrede til 6 Snese. Skagen´egnen (NTF.1874.14+6). Hvidling (= fisken »hvilling) solgtes i Snese ¨ 120 til Hundredet. Hards´V. _ (spec.:) En ¨ Bakline (jf. bakke·line) med tilhørende Kendser og Kroge blev af Fiskerne altid kaldt et hundrede Bakker (e hujjer Bakker) uden hensyn til Antallet af Kroge, der i Tidernes Løb og paa de forskellige Slags Bakker har varieret fra omkring 30 til 100. Tønnes.Skagen.177. De kroge, der var på hver »split (når bakkelinerne var hængt op efter endt fiskeri), blev kaldt "et hundrede", men der var altid 121 på hver, for de gamle regnede med seks snese til hundredet, og så var der en ekstra krog, der sad som nr. 61 (og markerede midten, jf. Èdank). Læsø (ÅrsskrFiskSøfart.1965.13).
1.2.2) om tørv [spor. i Vends´N] tørv gravedes i heden, hvor alt var fælles ¨ Det var ikke ualmindeligt, at en mand gravede omkring ¨ hundrede _ og et hundrede var regnet for seks snese. ChrThagaard.Skagen.141f.
1.2.3) om »trendegarn afmålt til væven. æ ¡sö϶ vår ¡a¿ªboñèn i huñèrè = Sellet (jf. sel x) var bundet af i Hundreder, dvs. bundet sammen i Bundter paa et Hundrede Stk. Sel i hvert Bundt ¨ Til Vadmel brugtes 5 Hundreder (dvs. Trendegarnstråde). *$Vodder.
1.2.4) om andre handelsvarer. lilè huñè = 100, sto·è huñè = 120. Søm købtes i dette Format. *Fjolde.
2) som num., i mængdeangivelser og årstal. a hår sbæ¬t te manè huñèr brölèpèr i mi daw·, a begøñ·, da a wa ní o¿r = jeg har spillet til mange hundrede bryllupper i mine dage; jeg begyndte, da jeg var ni år. $Vroue. ¡æ ¡gra·j æn ¡pa huñè ¡túsiñ ¡væ ªsåm¶èr = jeg gravede et Par Hundrede Tusind (Tørv) hver Sommer. $Vodder. (talemåde:) a§tèn huñèr å syw¶ blöw 浶èlskmañ¶èn te¶ æn tyw¶ = 1807 blev engelskmanden til en tyv (dvs. da englænderne beslaglagde den danske flåde efter bombardementet på København). $Lild. \ (også) = en masse, mange [spredt afhjemlet] de hòr a sòò¶ dæ di hundrede gå·ng = det har jeg sagt dig en masse gange. AEsp.VO. je æ i ¡hujèr be¡rò¿ = jeg er i hundrede beråd (dvs. i syv sind). AEsp.Læsø. (spøgende:) A ku kend dæ, om a så dæ mell hunder Svin = jeg kunne kende dig, om jeg (så) så dig blandt hundrede svin. AarbHards.1930.115. _ (talemåder, med varianter:) Løk u Hæld i Værden, de æ mie vaer ind hunde daaler = lykke og held i verden, det er mere værd end hundrede daler. SVJy. di tyk å di fièÛ, di hår unt i hièÛ, mæn di mawèr å di ta·r, di hår èt hunè goµ va·r = de tykke og de fede, de har ondt i hede (= har det skidt i varme), men de magre og de tørre, de har det hundrede gange værre. Bjerre. Han kommer så stolt, som han haj hundner stud å æ landvej (= masser af stude på landevejen, til eksport), så ejer han endda et jen å em (= ikke ét af dem). VSønJy. \ faste forb.: nu er 101 ude (´ét alm.; ´én Vestjy, sideform i Sønderjy) = der er fare på færde; nu er gode råd dyre (el. lign.) [< rigsmål, jf. Vogel´Jørg.BO£.404f.; spredt afhjemlet] da æ begyñ· o før i snak, te hañ sky¬t mæ pæµ·, så war 101 uw·Û, så war æ mañ¶ uw¶n = da jeg begyndte at føre på tale, at han skyldte mig penge, så var 101 ude, så var manden vred. $Agger. _ der står (skrevet) 111 på hagen (el. lign.) = vedkommendes hage er stribet af tobakssovs el. lign. [spredt i MVJy, spor. i øvrige Jyll] haj skroo¶r, så der stor hujjer å Òlle på hagen å ham = han skråer, så der står 111 på hagen af ham. AEsp.VO. _ være henne i de hundrede viser = være åndsfraværende. *$Hellum.
| hundred´ | hundrede´og´ét |
| Sidens top | |