hunde·grav
hunde·gulerod| hunde·grav | hunde·gulerod |
subst.
[spor. afhjemlet]
= rigsm.; jf. JLange.ODP.I.465. so(r) æn ¡hun·ªgræs i æ plæ·n, blywè æn ja·(r) tå§tèr(è) = sår man hundegræs i plænen, bliver den gerne tottet. Skyum.Mors.II.54. han sat aldri Køeren po Græs føren Hun·græssed wa skrejn, saa ku Køeren sto aa wøjj ed nier, e´ed det tø·r Staas go· di i hwær Fal ænt = han satte aldrig køerne på græs, før hundegræsset var skredet (jf. skride x); så kunne køerne stå og trampe det ned; æde det tørre stads gjorde de i al fald ikke. Djurs. (man brugte) sommetider Halm af ¡huñªgres til Tækning, men det er kun de store Gårde, der avler så meget, at det kan blive til noget. $Gosmer. \ (spec.) = (planten) ager´padderok. *Århus´egnen (JLange.ODP.I.538).
| hunde·grav | hunde·gulerod |
| Sidens top | |