humple¡ri
humple·vorn| humple¡ri | humple·vorn |
adj. _ med sideformen humpleret, hjumplet, hjumpleret. _ (»´et:) håmplè $Tved; hompèlo $Voldby; homplèrè $Todbjerg; hompÏè $SSamsø; hom§plè $Fanø; også *hjumpl(er)e Østjy´M. _ neutr.: ´t $Voldby.
[< humple; MØJy´NØ, Djurs (± Mols mv.), spor. i øvrige Jyll (nord for rigsgrænsen); se kort; syn.: humple·vorn 1, humpet]
 |  Tæt afhjemlet |
= ujævn, knoldet (om vej, jord mv.). det skumpled’ godt o di humple Vej’ = det skumplede (jf. skumple) godt på de ujævne veje. MartinNHansen.VA.63. tyk Brøe aa hompelo Fjæt de si ill, men smaagæ wall = tyk brød og ujævnt (påsmurt) fedt, det ser ilde (ud), men smager godt. Djurs. ¡klyj·nªtö¿r ¨ dæm bro§t wi å sæt ¡i¶ æ ka·kèÏ, di war hompÏèrè = »klynetørv, dem brugte (dvs. plejede, jf. Çbruge 6) vi at sætte i kakkelovnen, de var knoldede. Thy. (overført:) ¡så kam vi ¡øw¶è ¡de ¡homplèrè ¡stæj (= så kom vi over det "ujævne" sted), dvs. saa er den vanskelighed overvunden. $Todbjerg.
| humple¡ri | humple·vorn |
| Sidens top | |