humme¡lej·streg
Çhummer| humme¡lej·streg | Çhummer |
Se også Çhummer (subst.)
subst. _ hom¶èr/hom¶è (K 6.2). _ som 1.sms.led: alm. samme udtale; afvigende: homèr´ Thy. _ genus: mask./fk. (K 7.2) alm.; fem. Vends´SV, Læsø og $Tved. _ plur.: ´e (K 6.4).
[spredt i NJy og Thy, spor. i øvrige Nørrejy]
= rigsm. (krebsdyret). Om Såmmen, nÉr vi feske Hom¶mer, bowwe vi dÉ¿r engg en U·g a Gång¶ ò lyeve a su¶rt Kaffe ò SmÒr¶rebrø¶ = om sommeren, når vi fiskede hummer, boede vi der inde (dvs. i hytte ved stranden) en uge ad gangen og levede af sort kaffe og smørrebrød. AEsp.GG.33. når è ¡hom¶èr ¡di fæk ¡skywt ¡skå·l, ¡så ¡wa¶ Ûi jo så fo¡su¬t, ¡så haj di jo ¡lå¿ èn ¡må·nèÛ å ¡eµèn ¡næ·reµ fo¡tæ¿r = når hummerne (de) fik skiftet skal, så var de jo så forsultede, så havde de jo ligget en måned og ikke taget næring til sig (og kunne da let fanges med madding). Thy (Balle.Opt.). wæjje en hom¶mer øwwer 4 pu¶j, sak dæçj i prijs = vejede en hummer over 4 pund, sank den i pris. AEsp.VO. hom¶èrèn wa swot, da di bløw løÛ i gry·èÛèn, no æ di pe¶èn rö = hummerne var sorte da de blev lagt i gryden, nu er de pænt røde. $Hundslund. Haj æ så rø¶j i Hwo·t som æn ko·gt Hommer = han er så rød i hovedet som en kogt hummer. BørglumH (Vends). \ (grovkornet spøg:) ride/lege hummer [spor. i MVJy (HPHansen.Opt.)] En nok så grovkornet Leg var det, når en skulde lære o ri· Hom¶èr (= at ride hummer). Den der skulle lære Kunsten, skulde sætte sig på alle fire, og så skulde en anden Knægt sætte sig op at ride på hans Ryg. Nu skulde Rytteren sige: A rièr mi Hom¶èr (= jeg rider min hummer) og "Hummeren" skulde svare: A bièr te de kom¶èr (= jeg venter, til det kommer). Legen sluttede med at Rytteren pissede ned i nakken på Hummeren, der naturligvis græd af Vrede, medens Tilskuerne lo. Ringkøbing.
| humme¡lej·streg | Çhummer |
| Sidens top | |