humle·vand
Çhumme| humle·vand | Çhumme |
Se også Çhumme (verb.)
verb. _ med sideformen humre (forvansket; kun hos Aakj.). _ hom·/hom/Áhom(·) (K 1.3) alm.Ì; hom¶ NJyÇ. _ præs.: ´er (K 6.2). _ præt. og ptc.: ´et (K 6.1) alm.; homt Vends´SV; ho÷mt hhv. hom¶t øvrigeVends. _ imperativ: hom¶ NJy, Thy, Him, Fjends´N, $SSamsø, SVJy; hom $NSamsø, Djurs, Bjerre, SønderjyÈ; håm¶ $Skannerup.
\ Ìdog håm $Skannerup; Çogså (yngre) ho÷m; formen hom¶ er muligvis dannet efter den hyppigt anvendte imp.´form, jf. AEsp.Nordjysk.I.78; Èogså optegnet *høm Als.
[jf. norsk dialekt homa (= gå baglæns), afledt af vestnordisk hõm (= skank)]
1) = gå, rykke tilbage; især i kommando til forspand: hum!, (yngre:) hum dig/jer! (= ryk baglæns!) [NJy (dog kun spredt i Vends´S), Thy´NØ, Him´NV, spor. i øvrige Thy´N og i Fjends´N; se kort; syn.: rygge x, rykke x]
 |  Tæt afhjemlet |
Melsen.1811. Ka I ho·m jer, i Krekkær = kan I gå tilbage, I krikker!Vends. _ (overført, om gråspurv, der er havnet i et for snævert hul:) Dæj ka entj hom sæ; for saa taa Fjeeren imo = den kan ikke gå baglæns, for så tager fjerene imod. Thise.SS.34. \ (hertil:) humme·rygge = gå tilbage (om hest). ¡homªre©. *EJens.NSams.119.
Forrige betydning - Næste betydning
2) = gå til side, gøre plads; især i kommando til ko i båsen: hum(me)!, (yngre:) hum dig! [Ommers (med tilgrænsende egne af Him), Fjends´SØ, MØJy (±SV), Djurs, Bjerre, Sundeved, Als, spredt i øvrige Him, Sydjy (±V) og Sønderjy (nord for rigsgrænsen), spor. i øvrige Jyll; se kort]
 | Tæt afhjemlet Spredt afhjemlet |
hom = tilside, giv Plads. MØJy (PKnap.1828). hom· (er et) Udtryk man bruger overfor Heste og Køer, naar man gaar op i Baasen til dem og vil have dem til at staa tilside, saa man kan komme frem. MØJy´S. Naar Røgteren skulde op mellem to Kreaturer, blev der tilraabt dem enten et "Skif" (jf. skippe x) eller "Høm", hvilket Dyrene ret snart var bleven klog paa betød: "Giv Plads" og "høkkede" til Siden paa "Tiljen". Als. _ (talemåde:) "Ho¶m jær!," så Pi·r te Jæsèn (= hum jer, sagde Peter til gæssene). Siges ellers kun til Heste (jf. betydning 1), men dem havde Per ingen af. AarbVends.1933.192 (med varianter i Nørrejy, oftest med eftersætningen: da trådte de (på) ham).
Forrige betydning - Næste betydning
3) humme sig = flytte sig, komme af vejen (i en fart); stikke af [spredt i Nordjy, spor. i øvrige Jyll (hér kun uhøfligt el. spøgende)] I ka tro¶w haj ho·mt sæ = I kan tro han stak af i en fart. AEsp.VO. Nu kommer Soren. Han har en god Sejs paa. Saa det er vist bedst, I hummer jer! = nu kommer Søren; han har en god rus på; så det er vist bedst, I kommer af vejen. Skjoldb.WK.27. a sø: hom dè, mæn ¡mu¶è sø·, te a måt it væ· så plat, a sku sej: mo ¡a kåm ¡åm¶ = jeg sagde "hum dig", men mor sagde, at jeg ikke måtte være så uhøflig, jeg skulle sige "må jeg komme om" (dvs. forbi). $Hundslund. Kå·lèn ¨ homèt sæ let, så så¶n èÛ pa halkærestèr ku fo låw te å væ jæn·lè èÛ betè stø¶Û = karlene fjernede sig lidt, (når en af pigerne kom over for at rede senge i karlekammeret), så sådan et par halvkærester kunne få lov til at være ene et øjeblik. NPBjerreg.ÅOmmers.28. hom¶ dæj no! = skynd dig. $Darum. Lidt atter gik æ Klink ¨ o en bitte Grumsling hummed sæ ind = lidt efter gik klinken og en lille snavset fyr (?) smuttede ind. KrJens.JF.18. _ (talemåde:) Homm dæ Maren, do legger po min Skjooet (= flyt dig, Maren, du ligger på min skjorte); blev brugt, naar nogen paa en eller anden Maade var i Vejen. SDjurs.
Forrige betydning - Næste betydning
4) (overført, om menneske:) humme sig = give sig, holde sig tilbage; vægre sig; dy sig [spor. afhjemlet] haj wil entj hom¶ sæ en to·m (= han vil ikke flytte sig en tomme), også overført, fx i en handel. AEsp.VO. (da lægen skulle hentes, sagde husbonden) ikke Nej, men han ligesom hummede sig og siger, nu har vi boet her i over halvfjersindstyve Aar, og der har aldrig før været Doktor i vort Hus ved en Syg. Lykke.HH.231. han hummer sæi ve å testå = han vægrer sig ved at tilstå. ØSønJy. ka do hom· dæ let = kan du humme dig lidt ¨ opføre dig ordentligt. $Vroue.
5) (med objekt) = rykke, skubbe (noget) tilbage, baglæns [1650: humme Vognene (Klitgaard.Hjørring.61); spor. i Vends, Him´V og Fjends´N; fortrinsvis i ældre kilder] Nær hon wil tree aapaa Wuvntrient, hog di Nakki i Weer aa homt Wun en hiel All = da hun ville træde på vogntrinnet, huggede de (dvs. hestene) nakken i vejret og rykkede vognen en hel alen tilbage. Thise.SS.60. slÉÉbfi¶len blÒw homt uk å høø¶e = slæbefjælen blev trukket ud af høet. AEsp.VO. Loen brugtes om Høsten som »Kørelo. Studene blev stående for Vognen, fik en Godbid under Aflæsningen og "hummedes" (= blev ledt baglæns) ud. Him.
| humle·vand | Çhumme |
| Sidens top | |