Ìhum

Èhum

Se også Ìhum (subst.), Èhum (interj.)

Çhum

subst. _ *hom _ genus: fk.

[jf. ODS. II.Hummer (= ottekantet indretning til fastholdelse af sejl mv. tæt på mastetop); spor. i kystegne i Hards´M og ´S samt SVJy´N]

= materiel til fastgøring af tovværk mv. øverst i mast. Masten (i et »havskib) var 13 Alen (= ca. 8 m) til "æ Hom", Godset, hvor Vanterne og Staget (= tovværket og mastens barduner) var fastgjort ¨ Over Godset var (der) 2´3 Alen Mastetop til Blokke (= taljer) til Fok´ og Klyverline (mv.). Klinting.FN.28.

Ìhum	Èhum
Sidens top