hum·vende
Ìhun| hum·vende | Ìhun |
subst. _ (r/è K 4.9; stødforhold K 1.1:) hu¡mø¿r/hu¡mø·è alm. (spredt også ho´); også (ældre) ho¡me¿r SDjurs (jf. kommentar til K 2.2). _ genus: neutr./fk. (K 7.1).
[< rigsmål; spredt i Nørrejy, spor. i Sønderjy]
= rigsm. Dæ wa møÛ¶ flanrèn å gre·nèn ve kafèbu¶èrèÛ, få kafèÛ setèr hu¡mø¶rèÛ åp = der var megen skvaldren og grinen (jf. flannie, grine 1) ved kaffebordet, for kaffen sætter humøret i vejret. NPBjerreg.Ommers.25. ¡han¶ èl gjö ¡uñt ¡næ¿è han kåmè i ¡dæñ¶ hu¡mø¿è = han vil gøre ondt, når han kommer i det humør. $Give.
| hum·vende | Ìhun |
| Sidens top | |