hul·røvethul·ske

hul·seng

subst.

[formentlig < Çhul 1; spor. i ældre kilder (1700´t.) fra Vends, MØJy og Djurs]

= alkove el. lign. (skifte ca. 1780:) 2 Hulsenge, som formodentlig var Alkover med Omhæng for den aabne Side. Kaae.Laasby.109.

hul·røvethul·ske
Sidens top