hulning

hul·ringet

hul·nøgle

subst. _ 1.sms.led: hål´ Als.

[< Ìhul 3; syn.: Ìhul·bår]

= garnnøgle med hul igennem. Kun den første Del af Nøglet blev vundet paa en »Vindepind. Det kaldtes et Hulnøgle (når vindepinden var taget ud). *HaderslevH. *AlsOrdsaml.

hulning	hul·ringet
Sidens top