hule·stok
hul·filet| hule·stok | hul·filet |
subst. _ afvigende 1.sms.led: hwol·´ VoerH; også *hul´.
[< Çhule 1, stol x; spredt i skovegne i Him´M samt MØJy´S og ´V; syn.: hule·stok]
= træblok med 4 "ben", til fastspænding af træsko under udhuling med »naverbor; jf. (med ill.) SprKult.XIII.14, ØH.1976.46. Under et halvtag ¨ havde han sin hulestol opstillet. Det var en tyk, vandret liggende træklods på fire ben, sat godt fast i jorden. I træklodsen var der udhugget en fordybning, hvori to træsko kunne kiles fast side om side i en skrå stilling med hælen opad. HimmerlKjær.1958.166 (ill. s. 168f.). huelstuelen ¨ er en køvle (= kævle) saa knastere (dvs. fuld af knaster) og tung som mulig, paa strittende ben afpasset i højde, saa man kan staa bekevmt og bore. LinåSg (GjernH). Et Par Træsko blev spændt i Hulstolen, og saa begyndte Udhulningen paa den Maade, at man med en Naur (= »naver) skar Indmaden ud af Klodsen, saa der fremkom et Hul, som kunde passe til en Fod. ØH.1946.146. _ (alternativ udformning:) AarbAarh.1915.97, SprKult.XII.29. \ også kaldt: hulings·stol [< huling 1] *MØJy´S (ØH.1953.12, med ill.).
| hule·stok | hul·filet |
| Sidens top | |