hule·skind
hule·stok| hule·skind | hule·stok |
subst. _ afvigende 1.sms.led: også *hul´.
[< Çhule 1; spor. i MØJy´S]
= spån fra udhuling af træsko. (det er) morsomt at høre de skarpe Rasp, naar Naveret (= boret) drejes rundt, medens Hulespaaner i tætte Spiraler samler sig under »Hulestolen. RySg (TyrstingH; SprKult.XIII.16, med ill. s. 15). ¡hu·èϪspo·n di wè ¡roñ (= hulespåner, de var runde) som en halv Æggeskal. RySg. Røgningen (af træsko; jf. røge x) foregik paa den Maade, at man i den aabne Skorsten lagde Hulspaaner ¨ i Bunden ¨ og tændte Ild foroven i Spaanerne. Oven over Spaanerne sad saa Træskoene paa en Stang. ThemSg (VradsH; ØH.1946.147).
| hule·skind | hule·stok |
| Sidens top | |