Ìhul·bår
hul·båre| Ìhul·bår | hul·båre |
Se også Ìhul·bår (subst.)
adj. _ hwål·bo Hards´NV; *hvolbore SVJy´N.
[< Ìhul 3; 2.sms.led formentlig ptc. bo¿r mv. (= båret, født med, havende fra starten, jf. bære 7; se nærmere Ord&Sag.1998.6ff.), stedvis muligvis sammenblandet med ptc. boret (der dog i størstedelen af området har udtalen buèrèt, jf. bore); spor. i Hards og SVJy]
= med hul(ler) igennem. hwòlborè træ·sk (= hulbår træsko), træsko med hul i bunden. Ringkøbing´egnen (F.). Mi Såkker ær hvål·bo = mine sokker er hullede. Hards (PKMadsen.Opt.). \ (hertil vist, i gåde:) huèlbòrè mu¶èr ¨ å skròtrø©èd få¿r = hulbår (el. hulboret) mor og skrutrygget far (om nav og fælg i hjul). *Mors (F.III.322).
| Ìhul·bår | hul·båre |
| Sidens top | |