¢hul´
Ìhul·bår| ¢hul´ | Ìhul·bår |
adj.
[< Çhul 2, ´astet; spor. i Bjerre og Sønderjy]
= med indfaldent bagparti; hulrøvet (om ko, sj. hest). æ ¡gamèÏ ¡ko¿ ¨ æ ¡ho·Ï¡ö·stè, de ku ¡bliw så ¡ga϶ te di ka ¡snaj§tj få èn ¡löv¶èn = den gamle ko er hulrøvet; det kunne blive så slemt, at man snart ikke kan få den løbet (dvs. gjort drægtig, jf. løbe x). $Vodder.
| ¢hul´ | Ìhul·bår |
| Sidens top | |